Samfund Lige nu
Brexit sætter stadig negativt præg på aktiemarkedet
Erhvervsnyheder 9 min. siden
Topchef overrasket over fyring: Må sluge min stolthed
Dansk politik 55 min. siden
DF'ere kræver løfte om EU-afstemning: Ellers må Løkke ud
Samfund 2 timer siden
Midt i patruljering: Pludselig falder politibetjenten på knæ
Nyheder Roskilde 2 timer siden
Roskilde-vejret: Triste dage på vej
Politik 2 timer siden
Rajoy erklærer sig som vinder af spansk valg
Videnskab & teknik 3 timer siden
Bjørnemødre beskytter deres unger ved at bo tæt på mennesker
Samfund 3 timer siden
Internt dokument: Sundhedsstyrelsen vil have røgfrit Danmark
Politik 3 timer siden
Konservative bliver størst ved spansk parlamentsvalg
Krig & katastrofer 3 timer siden
Selvmordsbomber dræber mindst seks mennesker i Libanon
Lederen 3 timer siden
Frede og Putin
Politik 4 timer siden
Udsalget af britiske pund fortsætter efter EU-afstemning
Politik 4 timer siden
Paven blander sig i brexit: EU bør give lande mere frihed
Krig & katastrofer 4 timer siden
Mindst 82 meldes dræbt i luftangreb i Syrien
Politik 9 timer siden
Boris Johnson beroliger briter: Økonomien er i gode hænder
Samfund 10 timer siden
Den sociale brevkasse: HJÆLP – mon jeg har feriepenge til gode
Politik 10 timer siden
Corbyn afviser at træde tilbage trods Labour-krise
Samfund 10 timer siden
Brexit: – Jeg gjorde det for mine børnebørn
Samfund 11 timer siden
Ægge-tendens breder sig: Endnu en studenterkørsel overfaldet
Samfund 11 timer siden
Sundhedsstyrelsen foreslår røgfrit Danmark
112

16-årige Lisa dræbte sin mor: Nu er dommen faldet

Vestre Landsret har afsagt dom i den brutale drabssag, hvor 16-årige Lisa Borch myrdede sin mor

Hør interviewet med enkemanden her.
1/2
Næste »

En familie blev revet i stykker, da 16-årige Lisa Borch og hendes 29-årige ven Bakhtiar Mohammed Abdullah myrdede Lisas mor Tine Rømer Holtegaard med koldt blod og over 20 knivstik, mens hun lå i sin seng i den nordjyske landsby Kvissel den 8. oktober 2014.

I dag faldt dommen over de drabstiltalte i ankesagen i Vestre Landsret, og det blev en stadfæstelse af byrettens dom.

Dermed er Lisa Borch blevet idømt ni års fængsel, den hidtil strengeste straf for et drab, der er givet til en teenager i Danmark, mens Bakhtiar Mohammed Abdullah er blevet idømt 13 års fængsel og udvisning.

Begge de tiltalte modtog dommen uden overhovedet at reagere, fortæller Ekstra Bladets mand i retten.

Ifølge dommens præmisser lægges der vægt på, at der har været en vis forudgående planlægning før drabet.

Skiftede forklaring

Under ankesagen ændrede den 16-årige Lisa Borch forklaring og sagde, at hendes tidligere forklaring i byretten var falsk. Samtidig kastede hun al skyld på sin tidligere kæreste, Bakhtiar Mohammed Abdullah.

dobbelt-pix.jpg EKSTRA Krimi Bag om tragedien: Sådan blev 16-årige Lisa til en iskold morder

- Jeg løj, fordi jeg var bange for Bakhtiar, lød begrundelsen for Lisa Borchs nye forklaring. Men det lagde retten altså ikke til grund.

Søster har vendt hende ryggen

Under dagens domsafsigelse i landsretten var Lisa Borchs stedfar, Jens Holtegaard, og hendes tvillingesøster til stede. Ligesom i byretten sad hun med ryggen til sin søster, ligesom hun har afgivet en stærkt belastende vidneforklaring mod søsteren.

I byretten sagde hun, at hun ikke ønskede at se søsteren mere, efter hvad hun havde gjort.

lisa borch 112 - 15. sep. 2015 Lisas stedfar: Hun elsker at tale om IS og deres brutale adfærd

– Jeg føler, at jeg både har mistet min mor og min søster. Vi har ellers altid været pot og pande og var sammen næsten hele tiden. Men så begyndte hun at bruge sin tid på Bakhtiar, og jeg blev skubbet ud på et sidespor. Hun valgte mig fra, sagde hun.

Derimod er pigernes biologiske far, Morten Borch, ikke mødt op i retten. Han vidnede for første gang i sagen under ankesagen i landsretten, hvor han stik mod alle andre vidneudsagn om den myrdede blandt andet sagde, at Tine Rømer 'ikke forstod, hvor skidt Lisa havde det'.

Blev grænsesøgende
Ekstra Bladet har tidligere talt med Tines enkemand, Jens Holtegaard, der i ti år udfyldte rollen som far for Lisa Borch og hendes tvillingesøster.

Hen over sommeren 2014 blev Lisa mere og mere grænsesøgende i sin adfærd. Gennem sine nye, mellemøstlige venner i Frederikshavns indvandrermiljø signalerede hun åbenlys sympati for rabiate islamister og talte altid om Islamisk Stat.

- Hvornår begyndte Lisas fjendtlige adfærd mod Tine?

- Det var i forsommeren 2014. Tine var ellers ikke én, man lagde sig ud med. Hun var stærk både af sind og af fysik, men Lisa vidste jo, at hendes mor altid tog en sovepille til natten, sagde Jens Holtegaard til Ekstra Bladet.

- Hvor meget er der om Lisas tilhørsforhold til Islamisk Stat? Er hun islamist eller muslim?

- Nej, det er noget pjat. Hendes radikalisering er noget, der foregår i hendes hoved. Hun kunne lige så godt være blevet tiltrukket af rockermiljøet eller noget andet ekstremt. Men jeg frygter, at Lisa i et fængselsmiljø vil være meget let at radikalisere. Kommer hun i kløerne på de forkerte mennesker, er jeg bange for, at løbet meget hurtigt er kørt, har Jens Holtegaard sagt til Ekstra Bladet.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen