112

21-årige Mette overfaldet: Leder efter mand i mørkt tøj

Den 21-årige kvinde skal nu afhøres af politiet, som søger vidner til overfaldet

  • Mette Kjeldahls skader i hovedet efter hun blev skubbet omkuld i asfalten af sin overfaldsmand. (Privatfoto)
Mette Kjeldahls skader i hovedet efter hun blev skubbet omkuld i asfalten af sin overfaldsmand. (Privatfoto)

Ved du noget om sagen? Så tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224. (alm. takst)

Det var ikke meget, 21-årige Mette Kjeldahl nåede at se, da hun blev overfaldet af en ukendt gerningsmand og trukket en meter hen ad asfalten.

Den stærkt chokerede kvinde har blot kunnet fortælle politiet, at overfaldsmanden var iført mørkt tøj, og lokalpolitiet i Holstebro vil nu gerne høre fra vidner, der har været i området omkring tidspunktet for overfaldet.

Overfaldet skete omkring Herningvej og Museumsvej i Holstebro den 29. december omkring klokken 4.00. 2. januar lagde Mette Kjeldahl et opslag på Facebook af sine skader.

Politikommissær Mogens Poort fra lokalpolitiet i Holstebro fortæller til Ekstra Bladet, at politiet fik anmeldelsen af overfaldet den 29. december klokken 04.53.

Mette Kjeldahl er endnu ikke blevet endeligt afhørt, men det sker formentlig i løbet af i dag.

Se også: Overfaldet efter bytur: Mette blev slæbt hen ad asfalten

Af anmeldelsen fremgår det, at hun ikke har kunnet bidrage med så mange oplysninger om gerningsmanden.

Leder efter vidner

- Hun kender ikke manden og ser ham dårligt nok. Kun at han har mørkt tøj på, fortæller Mogens Poort.

Det fremgår desuden, at Mette Kjeldahl ikke mener, at der har været vidner til overfaldet.

-  Hun har en opfattelse af, at der ikke var andre på gaden. Men har der været nogle, der har været i området omkring klokken fire, vil vi gerne høre fra dem, siger Mogens Poort.

- Kunne det være aktuelt at se efter videoovervågning på strækningen?

- Det kunne det sagtens, hvis vi kan præcisere, hvor det er sket. Så vil vi se efter, om der er videoovervågning omkring det sted, hun er gået, og gerningsmanden formodes at have gået, siger han.

Fik uanede kræfter

Mette Kjeldahl fortalte i går, at hun var på vej hjem til sin lejlighed efter en sjov bytur, da hun bliver væltet omkuld.

- Han prøver at få mig med sig og tager fat om mine ben. Jeg bliver trukket en meter hen ad asfalten, indtil jeg på en eller anden måde får mig sparket fri. Jeg er i chok og i panik. Jeg tænker overhovedet ikke, fortalte Mette Kjeldahl i går til Ekstra Bladet.

- Det står helt uklart for mig, hvordan jeg kommer væk, men jeg tror bare, at jeg fik uanede kræfter til at kæmpe mig fri. Det hele sker i løbet af minutter.

På billedet, som Mette Kjeldahl har lagt på Facebook, kan man se et hævet øje og voldsomme skrabemærker i ansigtet.

- Bulerne i hovedet er fra, da jeg rammer asfalten, og skrabene er fra, da han trækker mig hen ad asfalten og sikkert også en blanding af, da jeg lander på min venstre kind, fortalte hun i går til Ekstra Bladet.

Hun har sovet hos sine forældre siden overfaldet.

Oplysninger i sagen kan gives til lokalpolitiet i Holstebro på 114.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
87-årige Gerda skulle med tom minibus: Rollatoren måtte ikke komme med
Vanvittige julefrokoster: Tænder slået ud på kollega, kæmpe slagsmål med baseball-bat og pistoler - og fulde julemænd, der gik amok
ADVARSEL! Tyvebande plyndrer firmabiler - by for by
Disse mænd plyndrer Fakta-butikker på stribe for cigaretter: Kan du genkende dem?
Gruppe af indvandrerdrenge skabte rædsel i bus: Uddelte lussinger og spark til passagerer og truede med kniv
Millionsvindel i børnehave: Lederne sendt hjem og meldt til politiet
Mest læste i 112
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen