112

34-årig sigtet for at ville skyde omkring sig i børnehave

En mand har fremsat trusler mod en børnehave i Viborg. Han fremstilles fredag i grundlovsforhør

En 34-årig mand er torsdag blevet anholdt for at fremsætte trusler mod Børnehaven Prinsen i Viborg, skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet fik torsdag oplysninger om truslerne og sendte patruljer til flere adresser i området.

Manden mødte dog ikke op ved børnehaven, men blev klokken 17.53 anholdt på byens bibliotek.

Han er sigtet for at true med at ville skyde omkring sig i børnehaven samt at have fremsat trusler mod flere myndighedspersoner.

Den 34-årige har oplyst, at han er utilfreds med en afgørelse, som Viborg Kommune har truffet. Det har udløst truslerne.

Han fremstilles fredag i grundlovsforhør i Viborg med krav om fængsling.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Mest læste i 112
Hent flere