58 savnede formodes nu omkommet i højhusbrand i London

Londons politi meddeler nu, at man regner med, at de 58 personer, der fortsat savnes efter branden i et højhus i Kensington-kvarteret, er døde

02:53
Optagelser inde fra den udbrændte bygning viser uhyggelige billeder. (Video: AP/SWNS)

58 savnede personer forventes at være omkommet i den voldsomme højhusbrand i Kensington-kvarteret i London, har politichef Stuart Cundy meddelt for kort tid siden på et pressemøde.

Det skriver The Guardian.

Den voldsomme brand brød ud i onsdags, og selvom der har været rygter om, at dødstallet kunne stige til over 100 personer, så sagde Stuart Cundy, at de 58 formodede omkomne er inklusiv de 30 personer, som allerede er bekræftet afgået ved døden, skriver BBC.

Se også: Kæmpebrand i højhus i London

Politichefen understregede på pressemødet, at dødstallet fortsat kan stige, og at det vil tage flere uger, før man har gennemsøgt hele ejendommen.

Svigt i brandsikkerheden
Efter den voldsomme brand har der været voldsom kritik af myndighederne for, at det kunne gå så galt.

Flere eksperter har da også udtalt, at flere ting ikke kan have været gode nok i forhold til brandsikkerheden i bygningen.

112 - 15. jun. 2017 - kl. 11:03 Flere uhørte svigt: Sådan kunne flamme-helvedet gå så galt

Sådan lød det blandt andet fra Jens Kastvig, ekspert i brandsikring af højhuse og afdelingsleder for brand hos det rådgivende ingeniørfirma MOE, da Ekstra Bladet talte med ham torsdag.

- Når jeg ser på det, så ser det ud til, at der er sket flere ting på samme tid. Først har folk formentlig ikke haft en ordentlig flugtvej, og så tyder alt på, at der har været en facade-beklædning, hvor branden kunne sprede sig, sagde Jens Kastvig.

May i modvind
Også premierministeren er kommet ud i lidt af et stormvejr efter branden. Flere hundrede mennesker har i dag demonstreret foran premierministerboligen i Downing Street.

Mange er vrede over, at premierministeren har forholdt sig for passiv siden branden, ligesom mange ofre har haft problemer med at blive genhuset og få penge til mad.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen