Advokat dømt i landsretten: Nu stævner han dommerne

Kræver erstatning efter, at han blev frakendt retten til advokatvirksomhed

Sønderborg-advokaten, Hans Boserup, har tævnet Vestre Landsret.
Foto: Erik Kragh
Sønderborg-advokaten, Hans Boserup, har tævnet Vestre Landsret. Foto: Erik Kragh

I august blev Sønderborgadvokaten, Hans Boserup, frakendt retten til at drive advokatvirksomhed i to år - det fastslog Vestre Landsret, der ved samme lejlighed idømte ham to måneders fængsel.

Men det har advokaten ikke tænkt sig godtage uden kamp.

I følge Jydske Vestkysten har Boserup derfor stævnet dommerne, der dømte ham i Landsretten samt også Domstolsstyrelsen, der er dommernes arbejdsgiver.

- Det er en uretfærdighed, der betød, at jeg i august blev dømt for falsk forklaring for retten og mistede min advokatforretning. Jeg tænker: Hold kæft, hvor må de landsdommere hade mig, når de vil sætte deres embede på spil. For bliver de dømt, mister de deres job, siger Hans Boserup til Jydske Vestkysten, der skriver, at Boserup kræver en erstatning på 200.000 kroner per påbegyndt måned siden dommen.

Se også: Advokat raser over dom:- Jeg skulle være frifundet

Efterfølgende har Hans Boserup sendt stævningen til Ekstra Bladet.

Heraf fremgår det, at Boserup mener, at retten bevidst har begået uretfærdighed mod hans person, da Vestre Landsret 17. august afsagde dom i sagen, hvilket medførte 'velfærdsfortabelse' for Boserup.

Han beskylder ligeledes Vestre Landsret for ikke at have talt sandt i forbindelse med en gennemlytning af en indenretlig afhøring, ligesom han også beskylder retten for bevidst at have forsøgt at afskære ham muligheden for at få prøvet sagen i Højesteret.

Se også: Omstridt advokat idømt fængsel og frakendes bestallingen i to år

Til Ekstra Bladet fortæller han, at han i godt en måned nu har rykket for et svarskrift fra Landsretten.

Ved dommen blev Boserup dømt for at have afgivet falsk vidneforklaring, for at have videregivet politioplysninger til klienter og for at have overtrådt færdselsloven.

Hans Boserup har nægtet sig skyldig i alle forhold. Og, overfor Ekstra Bladet har han bestridt, at han skulle have afgivet falsk forklaring i en sag om trusler mod en politimand.

Han mener, det er politimanden og en retsbetjent, der har løjet. Hans Boserup nægter også at have videregivet myndighedsoplysninger til sine klienter.

Advokat Hans Boserup er den advokat i Danmark, som Advokatnævnet har tildelt de største sanktioner. Seneste lød på 150.000 kr. (Foto: Erik Kragh/Polfoto) Krimi Er han Danmarks værste advokat?

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen