Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
112

Ægtemand bestilte lejemorder: Så mødte hun op til sin egen begravelse

Noela Rukundos mand bestilte mænd, der skulle dræbe hende. Men hun overlevede og dukkede op til sin egen begravelse

  • Noela Rukundos mand bestilte drabet på hende, men ikke alt gik som planlagt. (Foto: Privat)
Noela Rukundos mand bestilte drabet på hende, men ikke alt gik som planlagt. (Foto: Privat)
1/2
Næste »

I november sidste år så en meget opsigtsvækkende sag dagens lys i retten i Melbourne.

Noela Rukundos mand, Balenga Kalala, havde hyret tre lejemordere, der skulle dræbe hende, mens hun var til begravelse i sit hjemland Burundi.

Men lejemorderne slap hende fri og afslørede, at det var hendes mand, der havde bestilt drabet på hende og kort efter vendte hun hjem til Australien, hvor hun konfronterede sin mand.

Se også: Myrdet hustru vendte hjem: 'Surprise - jeg lever'

Konfrontationen skete efter hendes egen begravelse, hvor hun ventede på sin mand ude foran kirken. Her sagde hun 'surprise, jeg lever', inden hun tilkaldte politiet.

Halvanden måned efter, at hendes mand fik ni års fængsel, har hun givet et længere interview med BBC.

Hele sagen begynder med, at hun i januar 2015 er taget fra Australien til Burundi for at deltage i sin stedmors begravelse.

'Skrig ikke, eller jeg skyder dig'
Mens hun lå i sin hotelseng ringede hendes mand og spurgte, om hun ikke skulle ud og have noget frisk luft.

Hun er dog kun lige trådt ud fra hotelmatriklen, da hun bliver opsøgt af en mand med en pistol.

- Han sagde til mig, ' skrig ikke'. Hvis du begynder at skrige, så skyder jeg dig. De vil helt sikkert fange mig, men dig? Du vil allerede være dø', siger Noela Rukundo om det øjeblik, hvor hun blev kidnappet.

Hun fortæller, at hun efterfølgende blev kørt til en bygning i Burundis hovedstad Bujumbura, hvor hun blev bundet til en stol.

Noela Rukundo taler ud om kidnapningen. (Foto: ABC) Noela Rukundo taler ud om kidnapningen. (Foto: ABC)  

Her mødte hun også to andre af kidnapperne, som begyndte at diskutere, om de skulle ringe til chefen.

- De spurgte mig. 'Hvad har du gjort ved den mand? Hvorfor har den her mand spurgt os, om vi vil dræbe dig?', siger hun til BBC og forklarer, at hun straks spurgte om, hvem der ville dræbe hende.

- De sagde: 'Din ægtemand!' Jeg sagde: 'Min ægtemand vil ikke dræbe mig, I lyver', og så slog de mig, siger hun.

Sandheden skulle dog snart gå op for Noela Rukundo. Kidnapperne ringede nemlig til hendes mand og satte telefonen på medhør. Så kunne hun høre sin mands stemme, der sagde de ord, hun aldrig kunne forestille sig, at han ville sige.

'Dræb hende', sagde han og lagde på.

- Jeg hørte hans stemme. Jeg hørte ham. Det føltes som om, at mit hoved skulle eksplodere, siger hun om det øjeblik hendes liv styrtede i grus.

Men kidnapperne fulgte ikke deres boss' ordre. De fortalte Balenga Kalala, at hendes kone var død, hvorefter de fik udbetalt flere penge for drabet.

Balenga Kalala planlagde lejemordet på sin kone. (Foto: Privat) Balenga Kalala planlagde lejemordet på sin kone. (Foto: Privat)  

Efter hun havde været to dage i fangenskab blev hun frigivet. Kidnapperne gav hende endda beviser på, at Kalala havde overført store summer for drabet.

- Han kiggede på mig og sagde, 'vi vil ikke dræbe dig. Vi dræber ikke kvinder og børn', siger Noela Rukundo.

'Er det et genfærd'
Hun vendte hjem til Melbourne i Australien, hvor hun valgte at konfrontere sin mand til sin egen begravelse.

Rukundo ventede uden for, og da gæsterne kom ud af kirken, stod hun ud af sin bil.

- Han så mig lige med det samme. Han tog sine hænder til hovedet og sagde. 'Er det mine øjne? Er det et genfærd?

- Han blev ved med at tale med sig selv, og så rakte han ud efter mig, han rørte mig på skulderen. Han sprang. Han gjorde det igen. Han sprang op. Så sagde han, 'Noela, er det dig?' Så begyndte han at skrige, 'Jeg er ked af det hele'.

Noela Rukundos mand forklarede under retssagen, at han ville dræbe hende på grund af jalousi, da han var sikker på, at hun var ham utro.

Han erklærede sig skyldig og blev den 11. december idømt ni års fængsel.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Video: Se danske betjentes rørende æres-parade for dræbt kollega
Disse tyve stjal stort antal tablets og pcér fra skole: Hvem er de?
Eftersøgt 16-årig asylansøger på tyvetogt i Føtex: Taget på fersk gerning
Kunne Jesper Juls liv være reddet: Politiet vidste, at 26-årig havde stjålet pistol og tidligere skudt mod betjent
Pokemon-lokkeren har slået til igen: Stod pludselig midt på sti foran 12-årig dreng
39-årig mand stukket med kniv i halsen: Gerningsmand på fri fod
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen