Affyrede jagtgevær i hovedgade: Nu er der nyt i sagen

Gerningsmand affyrede et jagtgevær tværs over gaden i sønderjysk by. Han skød i retning mod en lille bil

Her bliver den formodede gerningsmand anholdt på åben gade efter skyderiet i Sommersted. Skuddene faldt fra den gule bygning på den modsatte side af gaden. (Foto: Ernst van Norde)
Her bliver den formodede gerningsmand anholdt på åben gade efter skyderiet i Sommersted. Skuddene faldt fra den gule bygning på den modsatte side af gaden. (Foto: Ernst van Norde)

En 27-årig mand fra Sommersted er fredag blevet fængslet for at have udsat andres liv for fare. Det oplyser anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Manden er sigtet for at have affyret et jagtgevær tværs over hovedgaden i Sommersted i retning mod en bil.

Skyderiet foregik torsdag eftermiddag. Ifølge vidner affyrede gerningsmanden et våben i retning mod en lille gråbrun bil. Formentlig har der været tale om en Toyota Aygo.

Ikke længe efter skudepisoden anholdt politiet en 27-årig mand. Han blev sigtet for at have affyret gerningsvåbnet. Men Aygoen var der intet spor af.

Episoden udspandt sig i den lille by Sommersted i Sønderjylland. Byen danner i disse dage ramme om en opsigtsvækkende kriminalsag, hvor en etårig dreng blev tæsket ihjel.

Allerede torsdag efter anholdelsen manede Syd- og Sønderjyllands Politi dog enhver ansats til spekulation om, at de to sager skulle være forbundne på nogen måde, i jorden.

Anklagemyndigheden hos Syd- og Sønderjyllands Politi vurderede, at skudsagen var så grov, og mistanken mod den 27-årige så stærk, så der var grundlag for at få ham varetægtsfængslet.

Derfor valgte man fredag at fremstille manden i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg. Og her lod en dommer sig overbevise af anklagemyndighedens argumenter og fængslede manden.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen