Alarm om brand i skorsten på Fredensborg Slot

Brandvæsnet blev i nat sendt til Fredensborg Slot i Nordsjælland. Regentparret flyttede 18. april ind i slottet

01:48

Brandvæsnet blev natten til fredag sendt til Fredensborg Slot i Nordsjælland efter en melding om brand i en skorsten.

Alarmen gik klokken 01.38, oplyser vagtchef hos Nordsjællands Politi, Martin Bakke, til Ekstra Bladet.

- Der kom en anmeldelse om, at der var en skorstensbrand på Fredensborg Slot. Der er blevet sendt brandbiler af sted, men politiet har ikke været derude, siger vagtchefen, der ikke har yderligere oplysninger om episoden.

Ekstra Bladets fotograf blev mødt af flere brandbiler fra Nordsjællands Brandvæsen samt Den Kongelige Livgarde, der bevogter slottet.

- Der var brandfolk oppe på taget og kigge, men der var ingen røg at se, da jeg ankom, siger han.

Brandfolk inspicerer taget på Fredensborg Slot. (Foto: Kenneth Meyer)
Brandfolk inspicerer taget på Fredensborg Slot. (Foto: Kenneth Meyer)
 

Ekstra Bladet har haft kontakt med Nordsjællands Brandvæsen, men her ønsker man endnu ikke at kommentere udrykningen.

- Det er kun indsatslederen, der må udtale sig, og han ligger lige nu og sover, lyder meldingen fra brandstationen ved 04-tiden.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger opstod skorstensbranden tilsyneladende, fordi der tidligere på dagen var blevet tændt op i en pejs.

Flyttet til Fredensborg
Ifølge kongehusets hjemmeside flyttede dronning Margrethe og prins Henrik midlertidigt til Fredensborg Slot 18. april.

Ekstra Bladet har dog ikke fået bekræftet, at regentparret befandt sig på slottet under episoden. Kongehusets pressetelefon bliver ikke besvaret mellem klokken 23 og 08, lyder beskeden.

Nordsjællands Brandvæsen rykkede ud til meldingen om en skorstensbrand på slottet. (Foto: Kenneth Meyer)
Nordsjællands Brandvæsen rykkede ud til meldingen om en skorstensbrand på slottet. (Foto: Kenneth Meyer)
 

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen