Alyssa (18) var på ferie – dræbt af vanvidsbilist

Richard Rojas var angiveligt påvirket af narko, da han kørte ind i menneskemængde på Times Square i New York

Alyssa Elsman (tv) mistede livet, da en 26-årig mand kørte sin bil ind i en folkemængde på Times Square. (Foto: AP)
Alyssa Elsman (tv) mistede livet, da en 26-årig mand kørte sin bil ind i en folkemængde på Times Square. (Foto: AP)

18-årige Alyssa Elsman var på ferie i New York, da hun blev dræbt af en mand, der kørte sin bil ind i menneskemængden på Times Square på Manhattan.

Den unge brunette døde på stedet, mens hendes 13-årige lillesøster er blandt de 22 kvæstede, oplyser myndighederne.

- Vi føler dybt med dem, der er sårede og særligt familien til den unge kvinde, som er gået bort, siger borgmester Bill de Blasio på et pressemøde.

Alyssa Elsman studerede på det lokale universitet i Portage, Michigan, og var på besøg i New York City med sin mor og lillesøster.

- Min niece. Jeg er knust, skriver hendes tante, Shelly Lynne Dusek, i en opdatering på Facebook.

26-årige Richard Rojas fra Bronx er anholdt og sigtet for påkørslen.

00:30

Her bliver Rojas anholdt. Video: Ritzau

Ifølge CNN er Rojas blevet testet positiv for pcp, også kendt som englestøv, der er et syntetisk narko, der er kendt for at fremkalde hallucinationer.

Richard Rojas er tidligere straffet for spirituskørsel i 2008 og 2015 og er tidligere soldat i den amerikanske flåde.

Efter ulykken forsøgte den 26-årige mand at stikke af fra stedet til fods og kom i slagsmål med øjenvidner, der ville tilbageholde ham.

Rojas rødbrune Honda Accord havde efterladt sig et spor af død og ødelæggelse ved det populære turistmål i hjertet af New York City. (Foto: AP)
Rojas rødbrune Honda Accord havde efterladt sig et spor af død og ødelæggelse ved det populære turistmål i hjertet af New York City. (Foto: AP)
 

Billeder fra området viser afspærringer med gult polititape og flere politibiler og brandmænd. Midt på pladsen ligger den omkomne kvinde under et hvidt lagen.

- Det så ud som om, han prøvede at ramme folk. Han forsøgte ikke at komme tilbage på vejen, siger øjenvidnet Annie Donahey, 24, til NY Daily News.

Men borgmester de Blasio afviser, at der er tale om en terrorhandling.

- Baseret på de oplysninger vi har på nuværende tidspunkt, er der ikke noget, som peger på, at det var en terrorhandling, siger Bill de Blasio på et pressemøde.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen