112

Angreb på udlændinge i Stockholm kobles til hooligans

Det var formentlig fodboldhooligans, der stod bag angrebet, hvor op mod 100 angrebsmænd deltog, mener politi

1/2
Næste »

Det var sandsynligvis mænd med tilknytning til nogle af Stockholms fodboldklubber, der stod bag et tilsyneladende koordineret angreb på mennesker med udenlandsk baggrund i hjertet af den svenske hovedstad fredag aften.

Det fortæller Fredrik Nylén fra politiet i Stockholm ifølge Aftonbladet.

- Vi har kunnet koble dem (de formodede gerningsmænd) til Stockholms fodboldklubber, siger han.

Ifølge Aftonbladet gik omkring 100 sortklædte og maskerede løs på personer med udenlandsk udseende i området omkring hovedbanegården i den svenske hovedstad.

En video, som avisen har lagt ud på sin hjemmeside, viser flere sortklædte personer i et sammenstød med politi og vagtfolk på Sergels Torv midt i byen.

Se også: Stockholm: 100 maskerede mænd angriber udlændinge

Allerede tidligere fredag blev politiet informeret om, at flere folk med forbindelse til nogle af byens fodboldklubber havde planlagt at mødes i Stockholm i løbet af aftenen.

Før angrebet blev løbesedler med teksten "Nu er det nok" uddelt på hovedbanegården med reference til de mange asylansøgere, der er kommet til Sverige.

Politiet vil dog ikke bekræfte, at personerne har højreekstreme holdninger.

Den nynazistiske gruppe Svenska Modståndsrörelsen lagde sent fredag aften en tekst ud på sin hjemmeside om urolighederne i Stockholm.

Her bliver hændelsen beskrevet som om, at fodboldhooligans "ryddede op" blandt de kriminelle indvandrere.

Én person blev anholdt for vold mod en politibetjent i forbindelse med uroen. Ifølge nyhedsbureauet TT er han lørdag morgen løsladt igen, omend han fortsat er mistænkt i sagen.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Hustru fandt politiker død i morges: Han blev kun 35 år gammel
Uhyggeligt: Så brutalt blev Casper overfaldet af fire indvandrerbøller
Indvandrerpiger amok på banegård: Sådan blev kvinde ydmyget og brutalt afstraffet
Festdag på sygehus: 5000 kager skulle spises - men så tittede sådan en fætter ud fra en af kagerne
Cecilie var øjenvidne til terrorangrebet i London: "Folk lå døde og sårede lige foran os"
Kvinde efterladt chanceløs: Endte alene i elevator med tre tricktyve
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik