112

Antiislamister: Vi bliver terroriseret af venstrefløjen

Forfulgt og overfaldet: Venstre-ekstreme moddemonstranter chikanerer antislamister med vold og hærvæk, siger talsmand

Det er ikke helt fredeligt, når 'For frihed' bliver mødt af moddemonstranter.
1/6
Næste »

Det går voldsomt for sig, når mandagsmødebevægelsen For Frihed - der tidligere kaldte sig Pegida Danmark - ugentlig forsøger at demonstrere mod islamisterne.

Fast bestanddel er venstreekstremister, der forsøger at sabotere den ugentlige manifestation. Blandt modstanderne er også den venstreorienterede researchgeruppe, Redox.

– Hver gang vi går på vores aftentur for at værne om vores ytringsfrihed og demokrati, så ved Redox, hvor vi er. De bruger blandt andre en fotograf, der har et pressekort, så han kan komme bag politiets linjer, siger Christian Frei, talsmand for ’For frihed’ bevægelsen og fortsætter:

– I starten tog han billeder af vores demonstranter helt tæt på, men nu holder politiet ham på god afstand. Det er godt, for vi har både ældre mennesker og mødre med børn med. Og de føler sig altså ikke særlig trygge ved, at der går en rundt og gør det.

Bevægelsen ’For frihed’

’Demonstration imod fundamentalistisk islam og for demokrati og ytringsfrihed’, skriver ’For frihed’, der tidligere hed ’Pegida Danmark’ på deres Facebookside.

Pegida er en forkortelse for ’Patriotischen Europäer gegen die Islamisierung des Abendlandes’ og blev stiftet i oktober sidste år i Dresden i det østlige Tyskland i protest mod planer om 14 centre til 2000 asylansøgere i byen.

Bevægelsen har siden stiftelsen arrangeret protester hver mandag mod islam og muslimsk indvandring og har nu spredt sig til blandt andet Danmark og Norge.

BT har tidligere beskrevet, hvordan der også deltager kendte højreekstremister ved bevægelsens demonstrationer.

Omvendt beskriver ’For Frihed’ sig som en upolitisk bevægelse.

– De tager nogle skæve billeder af os, som de bruger til propaganda. Det kan for eksempel være et tilfælde, hvor en af vores demonstranter har vinket, så tager de et billede og offentliggøre det, hvor det ser ud, som om han heiler, siger ’For firhed’ talsmanden Christian Frei.

Udsat for hærværk og vold

Det ikke kun til demonstrationerne, at ’For frihed’ bliver chikaneret. Deres tilhængere bliver ifølge Christian Frei udsat for personlige hetz og forfølgelse.

– En gang skulle vi køre hjem fra en demonstration, hvor vi holdt ved Palads biografen, og vi kunne ikke forstå, hvorfor bilen ikke ville bakke, og så opdagede vi, at der var lagt hjemmelavede sømmåtter under bilen og hele vejen rundt var bilen risset med en nøgle, siger Christian Frei.

Redox

Redox kalder sig selv for ’en venstreorienteret, antifascistisk researchgruppe’.

Redox skriver på deres hjemmeside, at de ikke placerer sig et bestemt sted på venstrefløjen. ’Vi kommer fra ret forskellige baggrunde og har ikke et detaljeret grundlag for hvilke samfundsforandringer vi ønsker. Vores fællesskab er baseret på vores antifascistiske arbejde. Man kan dog sige, at vi arbejder for en udvidelse af demokratiet i både økonomiske og sociale sammenhænge’.

Redox er tidligere blevet anmeldt af Datatilsynet for brud på persondataloven. Flere medlemmer blev tiltalt for at hacke politiske modstanderes pc’ere og bruge de stjålne data. Fire medlemmer blev dømt for hæleri med hackede oplysninger - det vil sige, at de er dømt for at være i besiddelse af oplysninger, som de vidste stammede fra hacking.

Via mail har Ekstra Bladet kontaktet Redox, der svarer:

- Det har vi intet med at gøre. Derimod er Redox' fotograf ved flere lejligheder blevet både truet og angrebet ved Pegidas demonstrationer. Vi er et medie, og det er totalt uacceptabelt, at vi ikke kan udføre vores journalistiske arbejde uden trusler, siger Simon Bünger, der er ansvarshavende redktør for Redox.dk

Efterfølgende stillede Ekstra Bladet følgende, uddybende spørgsmål:

Af folkene bag For frihed beskyldes I for at skrive opdateringer på sociale medier om, hvor bevægelsens medlemmer befinder sig og, at I derved dirigerer tæskehold, og blander I dermed ikke jeres reportage med aktivisme?

Disse to spørgsmål har Redox ikke svaret på.

’For frihed har desuden oplevet, at moddemonstranterne tyr til vold, når der opstår konfrontationer til demonstrationerne.

– Én af vores demonstranter blev slået ned ved en demonstration omkring Axeltorv, så hun endte på skadestuen, og hvis politiet ikke havde været der til at komme mellem, havde det nok set langt værre ud, siger talsmanden.

En bil tilhørende demonstranter fra 'For frihed' blev udsat for hærværk i Nordsjælland tidligere på året. (Foto: privat) En bil tilhørende demonstranter fra 'For frihed' blev udsat for hærværk i Nordsjælland tidligere på året. (Foto: privat)  

Fredsaftale er ikke en mulighed

– Chikaneringen har stået på siden den første demonstration tilbage i februar. Men det blev værre, fordi politiet havde undervurderet, hvor forberedte de er, siger han.

’For frihed’ er gentagne gange blevet beskyldt for at være voldige og være en del af slåskampene, men de siger selv, at de har rent mel i posen.

– Vi har aldrig så meget som overvejet at opsøge dem eller gøre modstand. Jeg har forsøgt én gang at tale med fotografen fra Redox, og vi talte sammen, og tilsidst rækker jeg hånden ud for at give ham den, men det ville han ikke, siger Christian Frei for at forklare, hvorfor det ikke er en mulighed at slutte fred med Redox.

Politiet:

- Vi prøver at sørge for, hvordan de bedst muligt gennemfører deres demonstrationer uden, at de bliver chikaneret af andre, siger Mogens Lauridsen,ledende politiinspektør, Københavns Politi.

Han fortæller, at balladen hovedsageligt udgår fra moddemonstranterne.

- Det sker ved råb og larm, samt forsøg på fysisk at forhindre ’For frihed’ i at demonstrere.

- De er tydeligvis en torn i øjet på venstrefløjsfolkene. At der ind imellem har deltaget personer fra den yderste højrefløj har også været med til at piske stemningen op hos moddemonstranterne.

- Det kan forekomme uretfærdigt, men det handler om den almene ro og orden i bybilledet.

Det handler selvfølgelig om, at de skal have lov  til at ytre sig, men samtidig handler det også om, at ikke alt for mange udenforstående ende med at blive part i sagen.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Fup og fidus: Så snedigt snød kørelærere og arabisk tolke, så arabiske elever kunne bestå teoriprøven
Ung kvinde i livsfare i uhyggeligt og brutalt strangulerings-overfald
23-årig tømrersvend lå kvæstet efter soloulykke i by: Medtrafikanter kørte bare forbi
Rasende 78-årig mand jagtede p-vagt, som måtte søge beskyttelse på politistation
Illegale migranter forsøger at lyve sig til asyl: Her er beviset
Her ryddes kæmpe romalejr: "Det mindede om Roskilde Festival - vel at mærke uden toiletforhold"
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik