Indlæser...
Nyheder 112

Dødsulykke under flyopvisning

Lille propelfly kørte ind i menneskemængde under mislykket startforsøg ved flyopvisning i Tyskland

20:02, 26. apr 2008 | Piet Baunø

En kvinde omkom og tre kvæstedes tilstand er kritisk efter en ulykke under en flyopvisning i Tyskland lørdag eftermiddag. (Foto: AP)
En kvinde omkom og tre kvæstedes tilstand er kritisk efter en ulykke under en flyopvisning i Tyskland lørdag eftermiddag. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

En 45-årig kvinde blev dræbt, og op mod ti andre blev kvæstet, da et mindre propelfly pløjede ind i en menneskemængde under en flyopvisning i den tyske by Eisenach syd for Berlin lørdag eftermiddag.

Kvinden blev dræbt på stedet, da hun blev ramt af den ene af flyets to propeller, mens piloten måtte skæres fri - hans tilstand betegnes som kritisk.

Yderligere to personer er i livsfare, mens der blandt de lettere kvæstede er to børn på ni og 14 år.

Det gule enkeltsædede propelfly forsøgte at lette, men noget gik galt, og i stedet endte flyet med at banke ind i de forventningsfulde tilskuere og blev først bragt til standsning, da det kollideredde med en børnekarrusel.

Årsagen til at flyet ikke ville lette, er fortsat ukendt.

Annonce