Indlæser...

- Han gik i kælderen hver morgen kl. 9

Som det første familiemedlem taler Rosemarie Fritzls søster ud om incest-monsteret fra Amstetten

11:15, 01. maj 2008 (Opdateret tid: 12:24, 01. maj 2008) | Jakob Rohde-Brøndum

Annonce

  • Oversæt / Translate
Under påskud af at skulle tegne maskinplaner gik elektroingeniøren Josef Fritzl ned til sine incest-fanger i kælderen hver morgen kl. 09.00 (Foto: All Over Press/Getty Images/Jes Roger Petersen)
Under påskud af at skulle tegne maskinplaner gik elektroingeniøren Josef Fritzl ned til sine incest-fanger i kælderen hver morgen kl. 09.00 (Foto: All Over Press/Getty Images/Jes Roger Petersen)

Annonce

Annonce

Josef Fritzl gik i kælderen hver morgen kl. 09.00. Det fortæller monsterets svigerinde Christine R.

- Han sagde, at han skulle tegne maskinplaner, som han solgte til firmaer. Rosemarie måtte ikke en gang komme med kaffe til ham. I dag ved vi jo alle hvorfor, siger Christine R. til den østrigske avis Österreich.

- Ofte tilbragte han hele natten i kælderen, tilføjer hun.

Den 56-årige kvinde er søster til Josef Fritzls kone Rosemarie og det første familiemedlem, der fortæller om familien.

- Han var alt for streng ved børnene. Hvis jeg kom ind i et rum, blev der pludselig stille, selv om de legede, fortæller Christine R.

- Jeg hader den mand
- Mange af dem frygtede altid, at de ville blive straffet, hvis de sagde eller gjorde noget forkert.

Svigerinden fortæller, at hun ikke så Josef Fritzl så tit, men familien så hinanden ved et årligt familietræf.

- Jeg hader den mand. Han rakkede mig altid ned på grund af min vægt, men han var heller ikke selv perfekt. Han tog f.eks. til Wien for at få lavet hår-implantationer.

Det var også åbenlyst, at Josef ikke behandlede Rosemarie godt, og når det om til humor, havde han en særlig favorit.

- Han lo altid højest af grove sex-vittigheder. Rosemarie blev altid flov. Og alle i familien vidste, at de ikke havde været seksuelt aktive i flere år, siger svigerinden.

Annonce