Jeg kunne have reddet Elisabeth

AMSTETTEN (Ekstra Bladet): Som 17-årige var de verdens bedste venner. De gik i samme klasse, og Alfred var dybt forelsket i Elisabeth. Men kærligheden var ikke gengældt.

– Hun var vild med en fra parallelklassen, så jeg kunne ikke få hende. Men hun var så sød og lattermild og dejlig samtidig med, at man kunne mærke, at hun gemte på en dyb hemmelighed.

Alfred Dubanovsky er fuld af selvbebrejdelser. Den i dag 42-årige tankpasser føler, han kunne – og burde – have reddet Elisabeths livs, dengang de begge var unge og fulde af drømme og forventninger til livet.

Og nogle år senere, da Elisabeth levede som sin fars sexslave i en hemmelig kælder lige neden under ham, mens han selv boede til leje i stueetagen:

– Jeg hørte jo tit lyde. Mærkelige lyde. Både bankelyde og stemmer. De kom gennem vandrørene, som gik bag panelerne lige ved siden af min seng. Men Josef sagde, det var gasfyret i kælderen, der larmede, så jeg slog det hen.

I dag ved Alfred, at det var Elisabeths desperate nødråb, han hørte.

Og han kan ikke tilgive sig selv, at han aldrig fandt ud af, hvad der foregik mindre end to meter under hans eget betongulv i rædselshuset.

Bange for far
Når man snakker med 42-årige Alfred her i forårssolen i maj 2008, forstår man pludselig, at Elisabeth – der i dag efter 24 års fangenskab ligner en 60-årig – i 1984 var en smuk, ung kvinde med mod på livet.

– Vi mødtes utrolig tit til værtshushygge lige her på Gasthaus Kraus zur Ybbsbrücke 800 meter fra hendes hjem, mindes Alfred.

– Det vidste Josef heldigvis intet om, for hun var bange for sin far. Hun sneg sig til disse friheder. Hvis jeg havde vidst, at han voldtog hende allerede dengang ...

– Det var jo tydeligt, at hun bar på en eller anden hemmelighed, men at den var så grum, havde jeg ingen anelse om. Og så var hun jo pludselig væk, og jeg gik i snedkerlære.

Forbud overalt
Ved tilfældighedernes spil flyttede Alfred i 1995 ind som lejer hos Elisabeths forældre i Ybbsstrasse 40. Da havde han netop fået arbejde som tankpasser:

– Det er en god lejlighed på 42 kvm. Jeg befandt mig godt de første mange år. Men gradvis blev det hele mere og mere mærkeligt.

– Josef forbød mig og alle andre lejere adgang til både haven, kælderen og familiens egen lejlighed i huset. Han gjorde det klart, at vi ville blive sagt op øjeblikkeligt, hvis vi forbrød os.

– Flere gange så jeg jord og byggeaffald i haven fra mit vindue. Jeg undrede mig over, hvor det kom fra, men fik aldrig ordentlige svar.

En bedre lejlighed?
Gennem årene stillede Alfred flere og flere spørgsmål. Men Josefs svar gav kun anledning til flere spørgsmål. I 2005 var incest-monstret øjensynligt så usikker på, om Alfred havde opdaget noget, at han desperat forsøgte at få ham til at flytte længere væk fra den farlige fangekælder:

– Vil du ikke ha’ lejligheden oppe på 2. sal? Den er meget bedre og til samme pris, lokkede Josef.

– I dag forstår jeg, hvad det handlede om. Jeg var utrolig tæt på at afsløre ham. Desværre lykkedes det ikke. Jeg kunne have reddet Elisabeth fra hendes frygtelige tilværelse. Jeg gjorde det ikke, og det tilgiver jeg aldrig mig selv, lyder det fra tankpasser, lejer og ungdomsven Alfred Dubanovsky.