Læs Fritzl-ofrenes tak til Verden

Del på
Messenger!

Send artikel

Efter befrielsen af incestofrene fra Amstetten for små tre uger siden har det været sparsomt med udtalelser fra ofrene, som skærmet af for pressen har været indlagt på et hospital for at give dem mulighed for i kontrollerede omgivelser at begynde et langt terapeutisk forløb, der skal genopbygge familien efter 24 års sexmisbrug og adskillelse.

Men onsdag fik omverdenen for første gang et indblik i, hvilke tanker Elisabeth Fritzl og de indespærrede drenge Felix og Stefan gør sig, efter at de henholdsvis har genvundet eller oplever friheden for første gang. På en plakat ophængt i det centrale Amstetten giver familien med håndskrift og tegninger af hænder og hjerter udtryk for deres følelser.

Læs hilsnernes ordlyd her

Tak!
På vegne af hele familien skriver Elisabeth:

- Vi, den samlede familie, vil gerne benytte denne lejlighed til at takke omverdenen for jeres deltagelse i vores skæbne. Jeres medfølelse hjælper os meget i denne svære tid og viser os, at der også findes gode og ærlige mennesker.

Ordene er det første budskab til offentligheden fra det 42-årige incestoffer Elisabeth Fritzl, der blev voldtaget gennem 24 år af sin far, Josef Fritzl, og som måtte bære syv af monsterets børn.

Basale ønsker
Også børnene Felix (5) og Stefan (18), der indtil befrielsen aldrig havde set dagslys, deler deres ønsker for fremtiden med omverdenen.

'At køre på kælk', 'at køre bil', 'at spille bold', 'at løbe på en eng', lyder det fra 5-årige Felix, mens 18-årige Stefan 'savner Kerstin og glæder sig over friheden og over sin familie', inden han giver udtryk for mere - for os andre - basale glæder 'elsker solen, den friske luft og naturen', skriver Stefan.

Monika, Lisa og Alexander, der alle blev adopteret af Josef Fritzl og Rosemarie og fik lov til at leve over jorden i huset i Amstetten giver udtryk for, at de håber, 'at Kerstin bliver rask', 'at hele familien får det godt' og giver derpå udtryk for, at de savner deres skolekammerater.

Håber på et normalt liv
Plakaten er ikke kun en tak til omverdenen, men udtrykker også et inderligt håb om frihed og om at familien kan lægge rædslerne i kælderen bag sig.

'Vi håber, at vi en gang med tiden, kan komme til at leve et normalt liv, skriver familiemedlemmerne.

Om den 19-årige datter Kerstin, der fortsat holdes kunstigt i koma, og sine øvrige børn skriver Elisabeth:

'Jeg håber, at min datter bliver rask, og at børnene må opleve kærlighed. Jeg håber, at mine børn må blive trygge og mødt af mennesker med hjertevarme og forståelse', skriver den 42-årige kvinde.

I bunden af plakaten er der tegnet et hjerte, hvor en sol skinner på den 19-årige Kerstin.

Familiens eget initiativ
Også 68-årige Rosemarie, der er mor til Elisabeth og mormor til de seks børn, der kom ud af Josef Fritzls voldtægter af datteren ytrer sig på plakaten.

'Jeg ønsker, at jeg med guds hjælp kan leve i fred med mine børn. Jeg savner mine elskede venner og friheden, skriver Rosemarie.

Initiativet til plakaten er kommet fra familien selv og er godkendt af det team af behandlere, der tager sig af dem på hospitalet i Amstetten. At plakaten er ophængt i Amstettens centrum skyldes familiens ønske om at nå ud til så mange indbyggere i byen som muligt.

Måneder med terapi
Ifølge familiens læge-team gør familien gode fremskridt.

Børnene er langsomt ved at genfinde livsglæden, og processen med at lære hinanden at kende forløber positivt, ligesom de også er ved at finde sammen om en daglig rytme.

En udskrivning fra hospitalet ligger dog ikke lige om hjørnet. Behandler-teamet forudser mange måneder med terapi for langsomt, men sikkert at lade familien komme overens med realiteterne og konsekvenserne af 24 års misbrug og fangenskab.