Indlæser...
Nyheder 112

Nyt formodet æresdrab i Tyskland

16-årig pige menes at være nyt offer for æresdrab blandt indvandrerkredse i Tyskland

19:34, 19. maj 2008 | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate
En 16-årige afghansk pige er blevet myrdet af sin 23-årige bror i Tyskland. Politiet mener, at der er tale om æresdrab.
(Foto: DPA)
En 16-årige afghansk pige er blevet myrdet af sin 23-årige bror i Tyskland. Politiet mener, at der er tale om æresdrab. (Foto: DPA)

Annonce

En tysk mand af afghansk oprindelse har erkendt at have dræbt sin 16-årige søster i, hvad efterforskere mener er et æresdrab.

Den 23-årige mand erkender at have stukket søsteren ned torsdag aften i den nordtyske by Hamborg, siger politiet. Hun døde fredag morgen af sine sår.

- Vi skal have afhørt hele familien siger polititalsmand Andreas Schöpflin.

Efterforskerne mener, at søsteren blev stukket ned, fordi hendes bror ikke syntes om hendes vestligt orienterede livsstil.

Tysk politi oplyser, at der i tidsrummet 1996 til 2005 er blevet konstateret 55 såkaldte æresdrab i Tyskland.

Annonce