Indlæser...

Fem anholdt efter skudopgør

To grupper stødte torsdag aften sammen i en kiosk ved Nørrebrohallen i København. Ingen blev ramt af skud, men en blev stukket med en saks

08:34, 23. maj 2008 | Ritzau /112, Rene Simmel

Annonce

  • Oversæt / Translate
Politiet leder fortsat efter skudmand, da der i aften blev skudt på Nørrebro (Foto: Kenneth Meyer)
Politiet leder fortsat efter skudmand, da der i aften blev skudt på Nørrebro (Foto: Kenneth Meyer)

Annonce

Fem personer er anholdt, efter at gammelt nag mellem en kioskejer og to mænd udviklede sig til et voldsomt slagsmål mellem flere bekendte på åben gade på ved Nørrebrohallen på Nørrebro i København.

En mand blev stukket i ryggen med en saks, men kom ikke alvorligt til skade. Ifølge flere vidner blev der affyret et enkelt skud på tværs af Heimdalsgade. Ingen er dog ramt.

Vidner og politi kan ikke bekræfte, at der var tale om endnu et bande-opgør mellem indvandrergrupper. De fleste af de 8-10 involverede i opgøret er i 40-50 års alderen, alle med indvandrerbaggrund. Flere var bevæbnet med koben og jernstænger.

Nogle af de anholdte blev anholdt et stykke fra gerningstedet, nemlig ved Bispebjerg Hospital i Nordvestkvarteret.

Mindst to af de fem anholdte fremstilles senere i dag i grundlovsforhør, sigtet for grov vold, oplyser vagthavende på Station Bellahøj.

Annonce