Indlæser...

Politichef risikerer otte års fængsel

Den 53-årige politichef fra Københavns Politi, der lokkede 13-årig pige til erotisk møde, er sigtet efter en paragraf, der kan give op til otte års fængsel

17:52, 26. maj 2008 | Piet Baunø

Annonce

  • Oversæt / Translate
Hvis han kendes skyldig risikerer 53-årige 'Niels' op til otte års fængsel. (Foto: Anthon Unger)
Hvis han kendes skyldig risikerer 53-årige 'Niels' op til otte års fængsel. (Foto: Anthon Unger)

Dokumentation: chat mellem politichefen og 13-årige "May"


Ungdomsbilledet af journalist Tine Røgind, som politibossen lod sig besnære af.

Screendump af "May"s profil på Arto.dk. Arto har nu lukket profilen.

Læs dommerens kendelse her:Politichefen forsøgte fredag at standse Ekstra Bladets afsløringer ved at nedlægge fogedforbud mod udgivelsen af dagens avis. Det lykkedes heldigvis ikke. Du kan læse dommerens kendelse her:
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5

Annonce

Annonce

Københavns Vestegns Politi efterforsker sagen mod den 53-årige vicepolitiinspektør 'Niels' fra Københavns Politi, der lokkede en 13-årig pige, der i virkeligheden viste sig at være en 26-årig journalist fra Ekstra Bladet, til et erotisk møde.

Og efterforskningsleder Carsten Jansson medgav mandag eftermiddag, at sagen er speciel, fordi det drejer sig om en kollega.

- Det er klart, at vi synes, at sagen er speciel. Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at fingrene ikke bliver lagt imellem, fordi der er tale om en politimand. Han bliver behandlet som alle andre sigtede, siger Carsten Jansson.

Har ransaget mandens bopæl
Den 53-årige blev anholdt søndag klokken 18 og blev løsladt klokken 14 mandag. I den mellemliggende periode har Københavns Vestegns Politi ifølge Jansson 'ransaget relevante lokaliteter'.

Allerede før weekenden gik politiets rejseafdeling i gang med at undersøge og ransage kontoret hos den 53-årige politichef 'Niels', der i dag afsløres som gemen børnelokker i Ekstra Bladet.

Efter 20 timers anholdelse blev den 53-årige i dag løsladt, men han er fortsat sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 222, der omhandler forsøg på at opnå samleje med et barn under 15 år.

- Den dokumentation, Ekstra Bladet har fremlagt, viser, at den sigtede har haft en vilje til at ville gennemføre mødet med pigen. Nu vil den videre efterforskning vise om der er nok til en tiltale eller om sigtelsen skal frafaldes. Vi vurderede, at det materiale, vi har indsamlet indtil nu, ikke kunne bære et grundlovsforhør, siger Carsten Jansson.

Den 53-årige vicepolitiinspektør nægter sig skyldig.

Annonce