Sådan bankede vi røverne

Del på
Messenger!

Send artikel

Gennem den lukkede hoveddør bliver der undrende spurgt: ’Hvem er det?’ Her lukker man ikke bare døren op for fremmede. Ikke længere i hvert fald.

Fredag formiddag klokken 10.45 blev ægteparret Gete og Paul Wachtell udsat for et særdeles groft og voldsomt overfald i deres eget hjem i Farum nord for København. Men de to på 68 og 70 år er ikke sådan at bide skeer med. De gik begge til angreb på de tre røvere og fik efter en kamp jaget dem væk.

I går bød de så Ekstra Bladets medarbejdere indenfor i parcelhuset på Bastholmen. Gelænderet ved trappen ned til kælderen er splintret, mens en porcelænslampe er slået i stykker under kampen og ligger i entreen.

Truet med pistol
- Det hjælper på hele oplevelsen, at vi ikke bare var passive, men gik til angreb mod dem, siger Gete Wachtell og viser de tre blå mærker, hun har fået på sin højre arm. Mærkerne kom, efter hun kastede sig over den ene røver, tog fat om hans hættetrøje og strammede til.

- Jeg kunne pludselig høre, at han ikke kunne få vejret, så slap jeg og skubbede ham i stedet ned ad trapperne, siger den 68-årige kvinde og peger på trappen ned til kælderen. Her havde hendes mand allerede skubbet den første røver ned, og nu lå de to mænd så i kælderen, mens den tredje røver pludselig trak en pistol.

Det fik ægteparret til at ændre taktik.

– Jeg skiftede fra at råbe meget højt, til pludselig at tale stille og roligt til ham. Jeg bad ham bare om at tage benene på nakken, og det gjorde han så, siger Paul Wachtell, som er tidligere medlem af Farum Byråd. Røverne fik intet med fra hjemmet.

De tre unge mænd havde forud for overfaldet banket på døren og spurgt efter en ’Katrine’. Ret hurtigt havde Paul Wachtell regnet ud, hvad det gik ud på og bad dem forsvinde.

Det fik den første fyr til at slå ham i hovedet med en knytnæve, så det begyndte at bløde. De tre røvere brusede ind, mens Gete Wachtell løb ind på kontoret, låste døren og ringede efter politiet.

Troede vi var lette ofre
– Jeg var virkelig vred. Råbte og skreg ad dem, og vi var rigtigt oppe at slås. Det tror jeg, kom bag på dem. De havde regnet med, at vi var et let offer. To gamle flødeboller som os, griner Paul Wachtell og smiler til sin kone gennem 43 år.

– Hun slår en proper næve, min kone. I skulle have set hende, hun var som en løve. Det vidste jeg ikke slet ikke. Nu tør jeg aldrig mere tale frækt til hende, griner Paul Wachtell.

Det er i det hele taget med stort overskud, smil og kække bemærkninger parret forklarer om det grimme overfald.

- Men tag ikke fejl af vores glade måde at være på. Det dækker over den choktilstand, vi i virkeligheden er i, siger Paul Wachtell med alvor i stemmen. Han er født og opvokset i USA, hvorfra han også var udsendt som elitesoldat under Vietnamkrigen. Han mener dog ikke, det var de erfaringer, der fik ham til at kaste sig over røverne.

Grænseoverskridende
Nu vil parret bruge den næste tid på at komme ovenpå igen. De har ikke taget imod krisehjælp, men henviser til de mange venner og bekendte, som har lovet at hjælpe. Også politiet har lovet hjælp, og i det hele taget er ægteparret meget glade for politiets indsats i sagen.

- Det er forfærdeligt at blive overfaldet i sit eget hjem. Det er virkelig grænseoverskridende. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, hvad der var sket, hvis Paul havde været på arbejde.

Men selv om overfaldet har sat sine spor i de to, bliver de boende.

– Jeg tror, naboerne er mere nervøse, end vi er. De varyler kommer jo ikke igen. Vi gav dem kamp til stregen, slutter ekspolitikeren.