Indlæser...

24-årig sigtes for drab på 16-årig

Københavns Politi fremstiller mandag formiddag en 24-årig mand i et grundlovsforhør. Han menes at være manden bag weekendens knivdrab i Amager Bio.

07:26, 02. jun 2008 | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate
En 24-årig mand fra indvandrermiljøet blev søndag aften anholdt for drabet på en 16-årig dreng i Amager Bio lørdag aften. (Foto: Benjamin Kürstein)
En 24-årig mand fra indvandrermiljøet blev søndag aften anholdt for drabet på en 16-årig dreng i Amager Bio lørdag aften. (Foto: Benjamin Kürstein)

Annonce

Københavns Politi har efter et døgns efterforskning af knivdrabet i Amager Bio anholdt en 24-årig mand fra indvandrermiljøet.

Han sigtes for drabet på 16-årige Carlos og fremstilles til formiddag i et grundlovsforhør, oplyser politiets centrale efterforskningsleder, Hans Erik Raben.

- Vi vil begære lukkede døre og navneforbud, og politiet har ikke yderligere oplysninger i sagen på nuværende tidspunkt.

Politiet sagde i weekenden, at efterforskningen af drabet rettede sig mod nogle af de hårdeste kriminelle miljøer i københavnsområdet.

Carlos var efter alt at dømme i selskab med personer med tilknytning til den såkaldte Blågårds Plads-gruppe, da det kom til en konflikt med en gruppe personer fra en rivaliserende bande.

Han blev ved en koncert i Amager Bio natten til søndag stukket syv gange med kniv og døde senere på Rigshospitalet af sine læsioner.

Annonce