Indlæser...

Rosemarie tilbage i rædselshuset

Josef Fritzls hustru, Rosemarie, har været tilbage i huset i Ybbsstrasse 40 for at hente tøj, sko og legetøj til børnene

16:54, 15. jun 2008 | Jakob Rohde-Brøndum

Annonce

  • Oversæt / Translate
Rosemarie Fritzl vendte torsdag tilbage til det hus, hvor hendes mand, Josef, holdt datteren og tre børnebørn indespærret. i 24 år.
Rosemarie Fritzl vendte torsdag tilbage til det hus, hvor hendes mand, Josef, holdt datteren og tre børnebørn indespærret. i 24 år.

Annonce

Torsdag vendte Rosemarie Fritzl tilbage til rædselshuset i Ybbsstrasse 40 i Amstetten. Det skriver den østrigske avis OE24.at.

Iklædt beige bukser og en lyseblå bluse ankom den 69-årige bedstemor til huset for at hente tøj, sko og legetøj til børnene.

Rosemarie bor i øjeblikket sammen med Elisabeth og børnene i en 300 kvadratmeter stor lejlighed på det psykiatriske hospital i Mauer-Öhling.

Indgangen bag huset i Ybbsstrasse er låst med en kraftig lås og en alarm, men da Rosemarie og en kvindelig hjælper ankom, låste politiet låsen op og lod bilen køre ind til garagerne i baghaven.

Hun pakkede bl.a. tøj og legetøj til den seks-årige Felix, som så verden udenfor kælderen for første gang den 26. april.

Efter 40 minutter forlod bedstemoderen huset med to store kufferter.

Selv om Rosemarie Fritzl torsdag fik tilladelse til at komme ind i rædselshuset, så kan hverken hun eller andre bare komme ind i huset.

En talsperson for statsadvokaten i St. Pölten bekræfter overfor OE24.at, at statsadvokaten skulle godkende anmodningen om besøget.

Annonce