Indlæser...
Nyheder 112

Ny kriminel organisation i Danmark

En ny kriminel organisation består af indvandrere og asylansøgere og har forbindelser til HA og Bandidos

05:30, 14. jun 2002 | /Ritzau/

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • Landsret skærper straf i amfetaminsag Hells Angels: Landsret skærper straf i amfetaminsag

Annonce

En kriminel, rockerlignende organisation, bestående af indvandrere, flygtninge og asylansøgere, har bidt sig fast i Danmark, skriver Politiken.

Organisationen, Den Internationale Klub, har forbindelser til både Hells Angels og Bandidos og er med til at styre Aalborgs underverden med narkotikahandel, pengeafpresning, tyverier og røverier. Politiet er bekymret over en omfattende rekruttering af nye håndlangere, heriblandt kriminelle danskere.

- Vi har konstateret, at organisationen, som fortrinsvis har været styret af mænd af arabisk herkomst, nu også i stigende omfang har fået deltagelse af kriminelle østeuropæere og russere, siger chefkriminalinspektør Aage Nørgaard Jensen fra Aalborg Politi.

Formanden for Foreningen af Politimestre i Danmark, Poul Bjørnholdt Løhde, frygter direkte, at mafiagrupper fra østlandene via rockerne kan få fodfæste i Danmark. Det er i modsætning til i Sverige endnu ikke for alvor lykkedes.

Ifølge chefkriminalinspektør Aage Nørgaard Jensen anses Den Internationale Klub for en rockerorganisation og efterforskes som sådan.

Annonce