Indlæser...

Politi: Fangesikkerhed ikke god nok

Politiet har ingen spor af den 30-årige narkogangster, der tirsdag udnyttede sin mors begravelse til at stikke af fra fire betjente

09:18, 09. jul 2008 | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Politiet var ikke påpasselige nok, da det i går lykkedes et begravelsesoptog at hjælpe en 30-årig udvisningsdømt narkogangster med at stikke af fra ordensmagten.

- Set i bagklogskabens lys var sikkerheden jo ikke fyldestgørende, siger politikommissær Jesper Simonsen fra Københavns Politi.

- Men jeg vil så sige, at jeg aldrig har hørt om noget lignende. Det er helt usædvanligt, at et helt begravelsesoptog bistår til en fangeflugt, og flere deltagere i optoget kan nu se frem til flere sigtelser, siger Jesper Simonsen.

Hassan Mohammad El-Souki, der er idømt 14 års fængsel for narkokriminalitet, var eskorteret til begravelsen på den muslimske gravplads på Brøndbyøstervej i Brøndby af fire betjente. Men andre deltagere i begravelsen pressede sig mellem betjentene og den 30-årige, som derefter kunne stikke af. En af betjentene blev slået og måtte på skadestuen, ligesom der blev kastet sten mod politifolkene. Ingen blev dog ramt af stenene.

Det lykkedes El-Souki at flygte op på Holbækmotorvejen, hvor han blev samlet op af en mørk bil uden nummerplader, formentlig en Honda Civic.

Politiet har ingen spor i sagen.

Annonce