Indlæser...

Elefant angreb klapvogn med to-årig

'Rambo' fra dyrepark i Vestjylland smed klapvogn to meter op i luften - den rædselsslagne mor nåede at flå to-årig ud af vognen, inden elefanten fik klapvognen revet til sig

11:39, 10. jul 2008 | Kate Bluhme

Annonce

  • Oversæt / Translate
Rambo er trænet til at optræde for publikum i dyreparken. (Foto: Fiske- og Familiepark West)
Rambo er trænet til at optræde for publikum i dyreparken. (Foto: Fiske- og Familiepark West)
Den store hanelefant Rambo er vant til at være tæt på børn. Her går han tur med to børn i parken. (Foto: Fiske- og Familiepark West)
Den store hanelefant Rambo er vant til at være tæt på børn. Her går han tur med to børn i parken. (Foto: Fiske- og Familiepark West)

Annonce

Annonce

Hvad der skulle have været en hyggelig familieudflugt i Fiske- og Familiepark West i Hee nær Ringkøbing tirsdag, endte i stedet som en ren gyser.

Hanelefanten Rambo fik fat i en klapvogn med en knap toårig dreng, og klapvognen røg derefter to meter op i luften.

- Jeg forstår, at det lykkedes moderen at få barnet hevet ud af vognen, før elefanten fik den trukket til sig, men forløbet er ikke fuldstændig klarlagt endnu, siger politikommissær Irvin Christensen fra Ringkøbing Politi til ekstrabladet.dk.

Moderen endnu ikke afhørt
Politiet fik onsdag aften anmeldelse om episoden, som fandt sted i tirsdags. Ifølge Irvin Christensen har det endnu ikke været muligt for politiet at få fat i moderen endnu, så en egentlig afhøring af hende har ikke kunnet foretages. Men han regner med, at det kan ske ved middagstid.

Ifølge Dagbladet Holstebro-Struers netavis kæmpede moderen som en gal for at få drengen fri. Begge slap med blå mærker, men klapvognen er totalsmadret.

- Mens vi har prøvet at få fat i anmelderen, har vi været ude på gerningsstedet, forklarer Irvin Christensen.

- Der er ikke tvivl om, at dyreparken har Justitsministeriets tilladelse til at have elefanten, og parken har også tilladelse til at arrangere optræden med den i en slags cirkustelt. Episoden fandt dog ikke sted under optræden, men udendørs i elefantens 'fritid', og vi skal have undersøgt, om alle de vilkår, der er i tilladelsen, er opfyldt.

Moderen, som anmeldte episoden, bor ifølge politikommissæren i Holstebro.

Annonce