Indlæser...
Nyheder 112

Opklaring af Brøndby-kup langt væk

Opklaringen af søndagens millionkup i Brøndby kan have lange udsigter, spår politiet. Rejseholdet er indkaldt, og tidligere forbrydelser granskes

07:41, 11. aug 2008 | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Fem maskerede røvere og et ukendt antal hjælpere kan foreløbigt trække vejret roligt efter søndagens millionkup mod Dansk Værdihåndtering i Brøndby.

Vestegnens Politi forventer længere tids efterforskning.

- Vi ser ofte ved meget kompliceret kriminalitet, at hvis ikke vi tager dem med fingrene i fadet på selve gerningsstedet, så går der typisk et stykke tid, før opklaringen kommer. De professionelle er jo gode til at dække sig ind, siger politiinspektør Bent Isager fra Vestegnens Politi.

Det er endnu ikke opgjort, hvor mange millioner røverne slap af sted med, da de i går morges kl. 04.30 - formummede og iklædt skudsikre veste - bragede en gummiged gennem væggen til værdihåndteringscentralen.

Rejseholdet er indkaldt, og politiet gennemgår nu bl.a. tidligere forbrydelser for at finde en sammenhæng til søndagens kup.

Annonce