Indlæser...

Røvet firma sløser med sikkerheden

Dansk Værdihåndtering har flere gange været meldt for alt for dårlig sikkerhed og uddannelse af medarbejderne. Søndag gik det igen galt, da røvere plyndrede værdicentralen

10:01, 13. aug 2008 | Thea Pedersen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Det er langt fra første gang, at Dansk Værdihåndtering udsættes for røveri. Måske er det ikke tilfældigt. Sikkerheden i firmaet er nemlig alt for ringe. (Foto: Kenneth Meyer)
Det er langt fra første gang, at Dansk Værdihåndtering udsættes for røveri. Måske er det ikke tilfældigt. Sikkerheden i firmaet er nemlig alt for ringe. (Foto: Kenneth Meyer)

Annonce

Annonce

Skarp kritik regner nu ned over Dansk Værdihåndtering i forbindelse med søndagens millionrøveri, der frygtes at runde 200 mio. kr.

Sikkerheden er generelt for dårligt i virksomheden, og ifølge Ekstra Bladets oplysninger har firmaet de senere år været udsat for omkring 35 røverier mod deres pengetransporter.

Et af de mere spektakulære røverier fandt sted i november 2000, hvor to mænd slap af sted med 41 mio. fra en af firmaets pengetransporter - den ene af mændene, Andrew Lawrence Johannisson var chauffør i firmaet, som dengang hed S & P Security Services. Firmaet har siden skiftet navn til Dansk Værdihåndtering i forsøget på at slippe af med sit belastede omdømme som stærkt røveriramt.

De mange røverier er da også en væsentlig årsag til, at firmaet kritiseres skarpt for sine ansættelsesmetoder. Over en periode på blot fire uger i foråret blev Dansk Værdihåndtering hele tre gange anmeldt til politiet af sikkerhedsbranchens fagforening. En række af firmaets ansatte har råbt vagt i gevær til fagforeningen om de risikofyldte og lovstridige ansættelsesprocedurer, hvor sikkerhedspersonalet bliver ansat til at håndtere millioner af kontanter hver eneste dag - uden at have fået de nødvendige og lovpligtige godkendelsespapirer fra politiet.

- Undersøgelser viser, at hver andet røveri begås på baggrund af insiderviden. Jeg tror da også helt bestemt, at det er tilfældet med røveriet i søndags. Med den præcision, de afledningsmanøvrer og det meget grundige arbejde, som er foregået, kan der kun være bibragt intern viden, fastslår John Dybart, formand for Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning.

- Det er jo ikke kun skræmmende, men også dybt ulovligt, at Dansk Værdihåndtering ikke sikkerhedsgodkender deres personale. Dansk Værdihåndtering har jo tidligere været udsat for et millionrøveri. Og der var røveren jo heller ikke blevet godkendt. Så allerede dengang var det galt, siger John Dybart.

Dansk Værdihåndtering havde i aftes ingen kommentarer til kritikken.

Læs meget mere om røveriet og Dansk Værdihåndtering i Ekstra Bladet i dag. Køb avisen her

Annonce