Indlæser...

Anholdt for røveri hos ekspolitiker

En af de tre gerningsmænd, der brød ind og truede og røvede Farum-politikeren Paul Wachtell, blev anholdt tidligt onsdag morgen

10:56, 13. aug 2008 | Mikael Rømer

Annonce

  • Oversæt / Translate
En af røverne, der overfaldt Paul Wachtell i eget hjem, er anholdt. (Foto: Ekstra Bladet, 31. maj 2008)
En af røverne, der overfaldt Paul Wachtell i eget hjem, er anholdt. (Foto: Ekstra Bladet, 31. maj 2008)

Annonce

Den ene af tre gerningsmænd - bag det væbnede røveri mod lægen og ekspolitikeren Paul Wachtell - blev anholdt i morges.

Det fremtrædende medlem af Lokallisten i Farum Byråd Paul Wachtell - der en overgang var udpeget som borgmester, da Peter Brixtofte blev stemt ud - blev røvet i sit eget hjem 30. maj i år.

Tre bevæbnede mænd trængte ind i huset og overfaldt den 70-årige læge.

Efterforskningen af røveriet førte tidligt onsdag morgen til anholdelsen af én af de tre gerningsmænd. Det skete ifølge Nordsjællands Politi klokken 03.50 uden større dramatik.

Gerningsmanden er en 27-årig mand fra Uruguay. Han blev identificeret på baggrund af resultatet fra de tekniske undersøgelser på gerningsstedet og bliver fremstillet i Lyngby Ret i eftermiddag.

Annonce