Indlæser...

Brøndby-kuppet gav 60 millioner

Nu er de blevet færdige med at tælle resterne i Dansk Værdihåndtering. Røverne slap væk med 60 millioner

12:28, 13. aug 2008 (Opdateret tid: 12:39, 13. aug 2008) | Rene Simmel

Annonce

  • Oversæt / Translate
En flugtbil blev brændt af under røveriet, der gav 60 millioner kroner (Foto: Kenneth Meyer)
En flugtbil blev brændt af under røveriet, der gav 60 millioner kroner (Foto: Kenneth Meyer)

Annonce

Annonce

60 millioner. En svimlende sum for de fleste. Og udbyttet for de op mod 20 røvere, der søndag morgen med militær præcision stormede Dansk Værdihåndtering.

Hermed er kuppet ikke - som ventet - det største. For fire måneder siden blev det nærliggende penge-firma Loomis ligeledes røvet. Her var udbyttet 62 millioner.

Dansk Værdihåndtering har endnu ikke kommenteret den kritik af firmaets sikkerhed, som bl.a. fremgår af Ekstra Bladet i dag. Her kan det afsløres, at det var det samme firma - under et andet navn - der i november 2000 stod bag en pengetransport blev blev røvet af to mænd.

Dengang var en ansat i firmaet en af røverne, der slap væk med 41 millioner, som aldrig er fundet. Også nu lyder der kritik af firmaets ansættelsespolitik.

Eksperter siger nu, at også sikkerheden i firmaets såkaldt cash-center i Brøndby ikke er tilfredsstillende.

- Det er meget nemt at bygge en mur, som en gummiged ikke kan køre igennem, siger Per Goltermann, der er docent på DTU og ekspert i betonkonstruktioner.

- Man må ikke kunnne køre ind med en gummiged og bryde muren ned og så ligger alle millionerne der, siger rigspolitichef Torsten Hesselbjerg.

ekstrabladet.dk følger sagen...

Annonce