Indlæser...

Autonome får 800.000

245 personer er tilkendt en erstatning på tilsammen godt 800.000 kroner for uberettiget anholdelse i forbindelse med en demonstration for Ungdomshuset i 2006

15:05, 13. aug 2008 (Opdateret tid: 13:42, 13. aug 2008) | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate
245 blev uretmæssigt anholdt under rydningen af Ungdomshuset og de efterfølgende demonstrationer. Det har Statsadvokaten afgjort, og de får nu 800.000 kroner i erstatning. (Foto: Polfoto)
245 blev uretmæssigt anholdt under rydningen af Ungdomshuset og de efterfølgende demonstrationer. Det har Statsadvokaten afgjort, og de får nu 800.000 kroner i erstatning. (Foto: Polfoto)

Annonce

Godt 800.000 kroner. Det er hvad statskassen skal af med, efter at Statsadvokaten for København og Bornholm har tilkendt 245 personer erstatning for ulovlig anholdelse.

251 af de 262, der blev anholdt under en demonstration til fordel for Ungdomshuset i september 2006, krævede samlet erstatning for uberettiget anholdelse.

- Vi har besluttet, at de 245 skal have erstatning. Fire har fået afslag, fordi de selv gav anledning til anholdelsen, mens de to sidste sager ikke er afgjort, siger statsadvokat Lise-Lotte Nilas.

Demonstranterne får mellem 3000 og 4000 kroner hver i erstatning, afhængig af, hvor længe de var anholdt. Ingen af dem var tilbageholdt i mere end et døgn, og de blev således ikke fremstillet i grundlovsforhør.

Annonce