Indlæser...

Sexforbryder fængslet for millionkup

En af de fem sigtede for Brøndby-røveriet er tidligere dømt for blandt andet voldtægt, våbenbesiddelse og narko

07:22, 18. aug 2008 | Tine Johansen

Annonce

  • Oversæt / Translate
MK, her fotograferet i februar ved en københavnsk pølsevogn, har et rystende synderegister bag sig. (Foto: Thomas Lekfeldt)
MK, her fotograferet i februar ved en københavnsk pølsevogn, har et rystende synderegister bag sig. (Foto: Thomas Lekfeldt)
LÆS MEGET MERE OM DE ANHOLDTE I EKSTRA BLADET I DAG
  • Tema
  • Fængslet for smugling af 210 kilo hash Hells Angels: Fængslet for smugling af 210 kilo hash

Annonce

Annonce

En af de fem sigtede for Brøndby-røveriet er tidligere dømt for blandt andet voldtægt, våbenbesiddelse og narko Den 40-årige dansker, MK, som lørdag aften blev anholdt for millionkuppet i Brøndby og i går fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup, har ofte før siddet på anklagebænken. Han tog for år tilbage navneforandring fra KH, som var en særdeles velkendt identitet hos politiet.

Under sit gamle navn hjalp han i december 1996 den finske bankrøver Mika Leino med at flygte fra Vestre Fængsel og skjulte ham efterfølgende.

Året efter modtog KH en dom på et års fængsel for at have en skarpladt Magnum-pistol og en skarpladt ni mm-pistol med tilhørende ammunition liggende hjemme hos sig.

I 1999 toppede hans kriminelle handlinger med en særdeles grov voldtægt mod en 22-årig kvinde. For den modtog han en dom på to et halvt års fængsel.

Han skiftede ifølge Ekstra Bladets oplysninger i midten af 90’erne fra at være supporter hos rockergruppen Hells Angels til at hænge ud med konkurrenterne i Bandidos.

Den kraftige mand med det tynde, blonde hår og det runde ansigt lignede ikke en fandens karl, da han i retten nægtede sig skyldig i særligt farligt røveri mod Dansk Værdihåndtering sidste søndag.

Han blev lige som de fire andre sigtede varetægtsfængslet indtil 11. september. De første 11 dage skal han sidde isoleret i en celle i Vestre Fængsel.

Annonce