Indlæser...
Nyheder 112

Politiet fandt ikke en krone

Udbyttet på 60 millioner er fortsat som sunket i jorden, efter at politiet mandag endevendte en landejendom i Sengeløse

08:56, 19. aug 2008 | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate
Politiets store aktion i Sengeløse i går gav ikke noget resultat, hvad angår udbyttet fgra millionkuppet. (Foto: Kenneth Meyer)
Politiets store aktion i Sengeløse i går gav ikke noget resultat, hvad angår udbyttet fgra millionkuppet. (Foto: Kenneth Meyer)

Annonce

60 millionerne kroner er fortsat forsvundet efter mandagens storstilede politiaktion på en landejendom i Sengeløse.

Her blev to mænd på 38 og 63 år anholdt og sigtet for deltagelse i røveriet mod Dansk Værdihåndtering i Brøndby i sidste uge.

- Vi fandt ingen penge, men våben og andre effekter, som vi formoder har sammenhæng med røveriet, siger vicepolitiinspektør Carsten Jansson fra Vestegnens Politi.

Dermed er syv personer anholdt i forbindelse med røveriet. Søndag blev fem mænd fængslet, men politiet har endnu ikke taget stilling til, om de to sidstankomne til feltet af anholdte skal stilles for en dommer.

Ifølge Carsten Jansson har politiet også ransaget andre adresser, men han vil ikke at fortælle, om det er i Danmark eller i udlandet.

Annonce