Indlæser...

Røverisigtet kendt for knivstikkeri

Den 29-årige mand, der tirsdag blev fængslet i al hemmelighed i sagen om millionkuppet i Brøndby, er tidligere kendt af politiet for knivstikkeri

14:21, 20. aug 2008 | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Den sjette fængslede i sagen om millionrøveriet mod Dansk Værdihåndtering er i forvejen kendt af politiet. Ifølge Ritzaus oplysninger er der tale om en 29-årig mand fra Københavns-området, der i går blev varetægtsfængslet i fire uger ved et grundlovsforhør for dobbeltlukkede døre.

Den 29-årige blev i efteråret 2000 sat i forbindelse med et drabsforsøg på en pizzeriaejer i Høje Gladsaxe, der blev stukket to gange i siden med en kniv, så han var i overhængende livsfare. Pizzeriaejeren overlevede, men fik bortopereret sin milt.

Vestegnens Politi vil ikke bekræfte, at det er den 29-årige, der sidder fængslet.

- Vi har absolut ingen kommentarer til det, lyder det fra efterforskningsleder Carsten Jansson.

Politiet har i dag været ude og ransage nye adresser, men der er ifølge Carsten Jansson ikke foretaget nye anholdelser.

Annonce