Indlæser...
Nyheder 112

Fritzl risikerer tiltale for mord

Josef Fritzl, der fik børn med sin datter og holdt familien fanget i en mørk kælder, risikerer nu også at blive tiltalt for drab. Læge giver gennembrud i efterforskning

15:01, 04. sep 2008 | Søren Lauridsen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Som om Josef Fritzl ikke havde problemer nok - nu ser det ud til, han også risikerer at blive tiltalt for drab.
Som om Josef Fritzl ikke havde problemer nok - nu ser det ud til, han også risikerer at blive tiltalt for drab.
Elisabeth Fritzl fik syv børn med sin far. Et af dem døde få dage efter fødslen. Det kunne være undgået, mener ekspert. (Foto: ALl Over)
Elisabeth Fritzl fik syv børn med sin far. Et af dem døde få dage efter fødslen. Det kunne være undgået, mener ekspert. (Foto: ALl Over)

Annonce

Annonce

Ud over tiltaler om voldtægt, ulovlig frihedsberøvelse og incest ser det nu ud til, at Josef Fritzl kan få en mordtiltale på halsen.

Fritzl fik syv børn med sin datter Elisabeth, der blev holdt fanget i 24 år i en fangekælder under Fritzls hus i østrigske Amstetten. Et af børnene døde 70 timer efter fødslen, hvorefter Josef Fritzl brændte liget. Nu har inddragelsen af en neonatolog, en læge med ekspertise i nyfødte, givet østrigsk politi et gennembrud i sagen, skriver det østrigske magasin News.

Eksperten har nemlig fastslået, at Fritzl burde have vidst, at babyen var alvorligt syg. Ved ikke at gøre noget, gjorde Frizl sig skyldig i drab, fordi babyen sandsynligvis ville have overlevet, hvis den lille dreng havde fået behandling.

Ifølge News var lægens konklusion, at den nyfødte drengs symptomer var 'tydeligt genkendelige', også for en lægmand, og at Josef Fritzl 'må have vidst, at barnet ville død, hvis det ikke fik passende medicinsk behandling'.

Tre boede hos Josef
Dermed har anklagemyndigheden endnu en sag i den lange række af anklager mod Fritzl.

Tre af de syv børn, den nu 73-årige Josef Fritzl fik med den nu 42-årige Elisabeth, flyttede op til Josef og hans hustru Rosemarie i boligen, mens de tre øvrige blev boende hos deres mor i fangekælderen.

Anklageskriftet mod Josef Fritzl ventes at være klar til efteråret.

Offentligheden fik kendskab til den grusomme sag fra Østrig, da Fritzl kørte sin 19-årige datter Kerstin på hospitalet, da hun blev syg.

Annonce