Indlæser...
Nyheder 112

De ruster sig til bandekrig

En tikkende bombe: Bevæbnede gangstere holdt rådslagning på Østerbro i København om krig mod rockerne

16:18, 07. sep 2008 | Sune Fischer Tine Røgind

Annonce

  • Oversæt / Translate
Natten til onsdag blev en stribe rockere og flere unge indvandrere anholdt efter skyderi på Amager. To unge ses her iført hvide dragter for at sikre tekniske spor på deres tøj. Alle blev siden løsladt. (Foto: Jesper Centervall)
Natten til onsdag blev en stribe rockere og flere unge indvandrere anholdt efter skyderi på Amager. To unge ses her iført hvide dragter for at sikre tekniske spor på deres tøj. Alle blev siden løsladt. (Foto: Jesper Centervall)
Sørgende på drabsstedet i Tingbjerg, hvor Osman Nuri Dogan blev skudt den 14. august. Det betød een alvorlig optrapning. (Foto: Linda Johansen)
Sørgende på drabsstedet i Tingbjerg, hvor Osman Nuri Dogan blev skudt den 14. august. Det betød een alvorlig optrapning. (Foto: Linda Johansen)
  • Tema
  • Fængslet for smugling af 210 kilo hash Hells Angels: Fængslet for smugling af 210 kilo hash

Annonce

Annonce

I kølvandet på den seneste tids voldsomme skyderier har folk fra fire-fem af de største kriminelle indvandrergrupperinger i Storkøbenhavn holdt to-tre møder for at diskutere situationen, erfarer Ekstra Bladet.

Seneste krigsråd skal ifølge kilder tæt på miljøet have fundet sted på Østerbro i København i mandags. Her føg trusler gennem luften om at lægge de københavnske rockerborge i ruiner.

Bevæbnet til tænderne med pistoler og maskinpistoler diskuterede de mellem 40 og 60 fremmødte gangstere, om de skulle gøre fælles front mod Hells Angels og deres støtteklub AK81 efter den seneste tids skyderier.

Skyderier, der er fulgt i kølvandet på drabet på den 19-årige Osman Nuri Dogan den 14. august. Han blev formentlig tilfældigt ramt af skud affyret fra en Kalashnikov-riffel i Tingbjerg i det nordvestlige København.

Blodig bytter
Både politi og kriminelle mistænker Osmans morder for at komme fra Hells Angels’ støtteklub AK81.

Politiet tror, at skyderiet i Tingbjerg var en bytter for et skyderi, der fandt sted dagen forinden på Frederikssundsvej i København. Hele den ulyksalige voldsspiral skal ifølge både politiet og kilder i miljøet bunde i banaliteter. En røvfuld på en pizzabar eller en strid om en pige kan have udløst stridighederne.

Ved første øjekast ligner det således et opgør mellem kriminelle fra Tingbjerg og AK81.

Men ifølge kilderne ønsker også andre kriminelle et voldeligt opgør med Hells Angels og AK81. Således skal folk fra den dybt kriminelle bande fra området omkring Blågårds Plads på Nørrebro i København også nære et varmt ønske om at se HA og deres støtteklub komme ned med nakken.

Baggrunden for uvenskabet mellem Hells Angels og Blågårds Plads kan bunde i stridigheder omkring kriminelle markeder, der sammen med forkvaklede æresbegreber har sat gryden i kog.

Gennem den seneste årrække har der jævnligt været provokationer fra begge sider. Og Blågårds Plads-folkene har blot ventet på, at Hells Angels eller AK81 skulle træde ved siden af.

Efter drabet på Osman Nuri Dogan gør gangsterne på Blågårds Plads ifølge flere kilder alt, hvad de kan, for at puste til den glødende konflikt mellem Tingbjerg og AK81. Således skal den ueksploderede håndgranat, der blev fundet ved Hells Angels’ Hovedkvarter på Svanevej, Nørrebro, oprindelig komme fra Blågårds Plads-røddernes våbenlagre.

Kun fordi håndgranaten var samlet forkert, eksploderede den ikke.

Hverken miljøet eller politiet tror på, at fred er i sigte.

– Der er ingen tvivl om, at vi har med en løbende konflikt at gøre, siger Ove Dahl, drabschef ved Københavns Politi.


Annonce