Indlæser...

Opgør trækker nye til HA-miljø

Konflikten kan give en øget rekruttering til miljøet omkring både Hells Angels og indvandrerbanderne. Men politiet tror ikke, at det vil vare ved

16:01, 08. sep 2008 |

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • Landsret skærper straf i amfetaminsag Hells Angels: Landsret skærper straf i amfetaminsag

Annonce

Opgøret mellem rockerne og bandemiljøet er blevet en plakatsøjle uden lige for Hells Angels støttegruppe, AK81. Dagligt er der unge, der lægger vejen forbi HA'ernes hjemmeside for at søge om optagelse.

På kun en måned har omkring 25 personer brugt Hells Angels' hjemmeside til at vise interesse for "ungdomsklubben" AK81. Skal man tro deres indlæg, gælder det både folk fra Nordjylland, Sønderjylland, København og Odense - sågar fra Sverige og Norge er der kommet følere.

Men hos Rigspolitiet tror man ikke, at det i det lange løb vil få rockermiljøet til at svulme op.

- Der er mange sympatisører og mange nysgerrige. Men det er ikke ensbetydende med, at det er nogle, som de vil have med. De kan godt på kort tid rekruttere nye medlemmer, men de holder ikke ved ret længe, siger vicepolitiinspektør Jørgen Isalin fra Rigspolitiet.

Annonce