Indlæser...

Flere mistænkte i millionrøveri

Politiet forventer snart at kunne anholde flere i sagen om millionrøveriet fra Dansk Værdihåndtering i Brøndby

17:57, 12. sep 2008 | Lisbeth K. Larsen

Politiet forventer snart at kunne anholde flere i sagen om røveriet ved Dansk Værdihåndtering i Brøndby. (Foto: Kenneth Meyer)
Politiet forventer snart at kunne anholde flere i sagen om røveriet ved Dansk Værdihåndtering i Brøndby. (Foto: Kenneth Meyer)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Borgernes henvendelser og tips i sagen om millionrøveriet i Dansk Værdihåndtering i Brøndby ventes at føre til flere anholdelser i sagen om kort tid.

Millionkuppet fandt sted mod Dansk Værdihåndtering i Brøndby i august, hvor svært bevæbnede mænd brød gennem muren til værdicentralen og stak med 60 millioner kroner. Der er fem anholdt i sagen ind til videre.

Over 100 personer har kontaktet politiet med oplysninger i sagen, og det er disse henvendelser, som Vestegnens Politi forveneter at kunne drage nytte af.

- Det må man sige, det er relativt mange. Primært går det på, hvad folk har set: mystiske biler og mystiske personer. Så er også nogle mere personrelaterede, som jeg selfølgelig ikke kan komme ind på det. Og så generelt, hvor folk har gjort nogle iagtagelser, som de mener, kan være politiet behjælpeligt, siger efterforskningsleder Bent Isager-Nielsen fra Vestegnens Politi til P4 København.

Henvendelser har været meget brugbare i efterforskningen.

- Vi har fået mange gode henvendelser, som sammen med andre gode spor, indgår i sagen. Så det gør selvfølgelig, at vi snart nok kan rykke ud igen, så vi kan anholde nogle flere end de fem, vi har siddende i forvejen, siger han.

Annonce