Indlæser...

1,9 mio. i dusør i sag om millionkup

Stor dusør i sag om millionrøveri mod værdihåndteringscentral Loomis - mand anholdt i Sverige

17:19, 24. sep 2008 (Opdateret tid: 17:24, 24. sep 2008) | Mette Fleckner

Annonce

  • Oversæt / Translate
Sådan så der ud efter at røverne var brudt ind til værdicentralen Loomis og forsvandt med 62 millioner kroner. (Foto: Politi)
Sådan så der ud efter at røverne var brudt ind til værdicentralen Loomis og forsvandt med 62 millioner kroner. (Foto: Politi)
Under røveriet mod Loomis, hvor røverne fik 62 millioner skulle en bombeattrap forsinke politiet. (Foto: Kenneth Meyer)
Under røveriet mod Loomis, hvor røverne fik 62 millioner skulle en bombeattrap forsinke politiet. (Foto: Kenneth Meyer)

Annonce

Annonce

Der er udlovet en dusør på 250.000 Euro - næsten 1,9 millioner kroner - for oplysninger, der fører til en opklaring af Loomis-røveriet den 1. april.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi onsdag.

Politikredsen har i samarbejde med svensk politi desuden anholdt en mand, der mistænkes for at have deltaget i det store røveri hos værdihåndteringsfirmaet.

Anholdt i Stockholm
Den anholdte er en 23-årig svensk statsborger. Han er anholdt i dag kl. 07.15 i Stockholmsområdet med henblik på overførsel til Danmark.

Siden røveriet har Københavns Vestegns Politi efterforsket røveriet intenst i Danmark og Sverige.

- Det er et stort gennembrud i sagen. Men den er langt fra afsluttet endnu, efterforskningen fortsætter både i Danmark og Sverige, siger politiinspektør Bent Isager-Nielsen.

1. april brød røvere gennem et vindue til værdihåndteringsfirmaet Loomis i Glostrup ved hjælp af en såkaldt teleskop-læsser.

Se videooptagelse af røveriet her

Bombeattrap i biler
Røverne anbragte sprængstof foran Loomis og i en af deres efterladte Audi-flugtbiler for at forsinke politiet og slap afsted med Danmarks største røveri-udbytte på 62 millioner kroner.

Efter storkuppet i april har politiet arbejdet tæt sammen med svensk politi. De Audi-biler, banden brugte ved Loomis-kuppet var stjålet i Stockholm, og røvernes boltsaks, hjelme og tasker var tilsyneladende også indkøbt i Sverige.

Læs alle de nye detaljer om storkuppet her

Annonce