Indlæser...

Ishøj brænder igen

For anden nat i træk er der ballade i Københavner-forstaden Ishøj, hvor en større flok unge har sat ild til biler og en skole

00:54, 27. sep 2008 | David Andersen

Unge har fredag aften sat ild til flere biler i Ishøj. (Foto: Kenneth Meyer)
Unge har fredag aften sat ild til flere biler i Ishøj. (Foto: Kenneth Meyer)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Københavns vestegns politi og brandvæsen er på overarbejde for anden nat i træk. Store flokke af unge med pyroman-tendenser har ved midnatstid sat ild til en lastbil og to personbiler. De har endvidere forsøgt at brænde en skole af, men i det tilfælde døde ilden hurtigt ud.

- Vi har måttet tage konsekvensen og sætte rigtig mange mand på sagen. Så der er en del, der bliver snydt for weekend, siger vagthavende Per Hansen til ekstrabladet.dk.

Ifølge politiet er det unge med indvandrerbaggrund, der huserer i grupper på 20-30 personer. Der er endnu ikke foretaget nogen anholdelser. Til gengæld står motivet for ildspåsættelserne nogenlunde klart.

- Så vidt vi kan forstå, handler det om en gengældelsesaktion for en politi-aktion, som blev foretaget i et pizzeria i går. Vi foretog en kontrol, og det er der nogen, der blev så stødte over, at vi måtte anholde dem på grund af deres opførsel. Det hævner de så nu, siger Per Hansen.

Annonce