Politichef advarer mod benlås

Lederen af Politiskolens fysiske afdeling, politikommissær René Jensen, opfordrer pr. refleks sine elever til at bruge benlåsen med største omtanke.

- Det er en form for magtanvendelse, som kun må bruges, når det er strengt nødvendigt, og kun ganske kortvarigt, siger han.

Den fikserede benlås, hvor et af den anholdtes ben fastlænkes under håndjern på ryggen af den anholdte, blev for et par år siden bandlyst i Danmark. Det samme er benlåsen, hvor en betjent med hele sin vægt sætter sig på den anholdtes opadbøjede underben og bliver siddende, selv om den anholdte er iført håndjern. Denne fremgangsmåde kostede nytårsaften 2001/2002 den dengang 19-årige Benjamin Schou så alvorlige skader, at han i dag er erklæret 100 procent invalid.

- Til gengæld må man i visse situationer lægge en benlås, hvor underbenene bøjes op og krydses, så det øverste ben 'låser' den anholdte fast. Men det må kun ske kortvarigt - eksempelvis hvis betjenten er alene og bruger låsen, mens den anholdte får håndjern på, siger René Jensen.

I helt ekstreme situationer, hvor anholdte skønnes farlig, kan der måske blive tale om, at en betjent bliver siddende, så han enten med armen eller kroppen kan fastholde låsen om benene. Men det er kun i helt ekstraordinære tilfælde, siger René Jensen, Politiskolen.

En spinkel ung kvinde, der 8. marts blev anholdt og lagt i benlås på asfalten på Kapelvej på Nørrebro i København, ligner heller ikke en, der skulle give behov for skærpede sikkerhedsforanstaltninger. Men ifølge øjenvidnet, der fotograferede episoden, fandt en betjent det alligevel fornødent at blive siddende på hendes underben i op mod en halv time, mens hans kolleger så til!