Indlæser...

76-årig dræbt af hjemmerøvere

En 76-årig mand blev i nat dræbt af en bande hjemmerøvere, der trængte ind i hjemmet i Skovby ved Århus. Konen blev bagbundet men kom efterfølgende fri og slog alarm hos naboen

07:46, 02. okt 2008 (Opdateret tid: 07:55, 02. okt 2008) | Mette Fleckner

Annonce

  • Oversæt / Translate
Massivt opbud af politi med mere afspærret i øjeblikket området omkring det lille husmandssted, hvor drabet fandt sted, for at sikre spor. (Foto: Claus Bonnerup)
Massivt opbud af politi med mere afspærret i øjeblikket området omkring det lille husmandssted, hvor drabet fandt sted, for at sikre spor. (Foto: Claus Bonnerup)

Annonce

I nat lidt før kl. 02.17 blev der begået groft røveri mod en adresse i Skovby ved Galten med dødelig udgang.

Tre til fire maskerede personer trængte ind i et hus, hvor to beboere, en 76-årig mand og en 68-årig kvinde lå og sov. Ægteparret blev ved røveriet bagbundet, og den 76-årige mand blev slået ned.

Det lykkedes efter røveriet for kvinden at komme fri, hvorefter hun løb over til naboen og fik tilkaldt hjælp. Da politiets kom frem til gerningsstedet, blev den 76-årige mand fundet død som følge af overfaldet, og huset var gennemrodet.

Gerningsmændene flygtet fra stedet på ukendt vis. Det oplyser Sydøstjyllands Politi her til morgen.

Det vides endnu ikke, hvilket udbytte røverne fik med sig. Sydøstjyllands Politi holder pressemøde klokken 11 i dag.

ekstrabladet.dk følger sagen ...

Annonce