Indlæser...

Christiania-slagsmål på bat og flasker

Voldsomheder på Christiania sent i aftes - politiet undersøger sammenhæng med hashhandel

00:26, 07. okt 2008 | Kate Bluhme

Det passede ikke den tilskadekomne at skulle på hospitalet, så politiet sørgede for at strippe ham og klæde ham i en 'sæk', inden han blev ført afsted i ambulancen. (Foto: Kenneth Meyer)
Det passede ikke den tilskadekomne at skulle på hospitalet, så politiet sørgede for at strippe ham og klæde ham i en 'sæk', inden han blev ført afsted i ambulancen. (Foto: Kenneth Meyer)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Efter klokken 22 mandag aften udbrød der slagsmål på Christiania, og politiet måtte ud for at undersøge, hvad balladen skyldtes.

- Det lignede noget af det sædvanlige Christiania-fnidder, som tit har noget med hashmarkedet af gøre, men vi efterforsker derude i øjeblikket, så helt præcist kan jeg ikke sige, hvad der ligger bag, siger vagtchef hos Københavns Politi Mads Firklings omkring midnat til ekstrabladet.dk.

Tilsyneladende var der slagsmål mellem to mænd, som udviklede sig, og hvor begge slagsbrødre kom til skade. I første omgang troede politiet, at der blev skudt under sammenstødene, men det gjorde der ikke - de våben, som blev brugt, da især en af slagsbrødrene fik et lag tæsk, var baseball-bat og flasker, oplyser Mads Firlings.

Manden stak af ud på Refshalevej, hvor politiet pågreb den stærkt blødende mand, som blev overmandet og anholdt. Skønt han gjorde modstand, sendte politiet ham på hospital, men det skønnes ikke, at han var i større fare.

Annonce