Indlæser...

Naboskole til Fristaden lukket ned

Skoler og institutioner tæt på Christiania har sendt børnene hjem, fordi politiet rykkede ind på Fristaden

13:45, 28. okt 2008 | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Børn i mindst syv daginstitutioner og eleverne på Christianshavn Skole, som ligger tæt på Christiania, er blevet samlet i en institution et andet sted på Christianshavn. Det skyldes, at betjente her til morgen rykkede ind på Fristaden, oplyser Københavns Kommune.

- Vi har sendt børn og skoleelever over i den nærliggende klub, Sofieklubben. Der beder vi forældre hente deres børn. Det sker for at være på den sikre side, siger Kim Serup Rasmussen, som er presserådgiver i børne- og ungdomsforvaltningen i København.

Politiet rykkede tidligere på dagen ind, fordi Slots- og Ejendomsstyrelsen vil rive et hus ned, som ifølge styrelsen er opført ulovligt.

Københavns Kommune vil løbende forsøge at holde forældre opdateret på kommunens hjemmeside.

Annonce