Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

Pædofil dødsdømt i USA

Den amerikanske sydstat Louisiana har dømt en mand til døden for voldtægt mod en otteårige pige

11:10, 27. aug 2003 | Af ms

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

En mand, der er blevet kendt skyldig i voldtægt mod sin otteårige steddatter, blev i går dømt til døden i Louisiana, USA. Det er statens første dødsstraf for en forbrydelse, der ikke var mord.

Ifølge en lokal lov fra 1995 kan dødsstraf i særlige tilfælde idømmes for grove voldtægter mod børn under 12 år. Normalt vil straffen være livstid - uden mulighed for benådning.

USA's højesteret fastslog i 1977, at det er imod konstitutionen at dømme folk til døden for andre forbrydelser end mord, oplyser AP.

Den otteårige pige blev voldtaget i marts 1998.

Hun sagde først, at hun blev overfaldet, mens hun solgte småkager fra familiens garage i en forstad til New Orleans, men senere ændrede hun forklaring og sagde, at det var stedfaderen, der havde forgrebet sig på hende.

Annonce