Indlæser...

Det blev han dømt på

14-årige Sonays far blev kendt skyldig i mordet på sin datter. Der er sandsynligvis tale om et såkaldt æresdrab

08:20, 17. sep 2003 | Af Kjeld Christiansen og Marianne Vestergaard

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce
Da landsdommer Margit Stassen i går var færdig med sin retsbelæring af de 12 nævninge, stod det næsten klart, at Ashraf Mohammad ville blive kendt skyldig i æresdrab på sin datter.

Under sagen var det lykkedes forsvareren, advokat Claus Bergsøe, at så tvivl om tre vigtige led i anklagerens indicie-kæde.

Men i sin vurdering fejede Margit Sassen al tvivl bort.

Det betød, at nævningene roligt kunne tage et dæk-aftryk på havnen i Præstø som bevis for, at Ashraf Mohammads bil havde været på havnen tidligt den morgen, Sonay blev fundet dræbt.

En vigtig oplysning, om at faderens bil var væk fra den hjemlige parkeringsplads tidligt søndag morgen, blev også blåstemplet. Oplysningen var ellers kommet fra en nabo, som efter et krydsforhør i retten viste sig at have en hukommelse som en si.

Endelig lagde dommeren vægt på hemmelige optagelser af samtaler i Sonays hjem, hvor hendes mor udnævnte faderen som datterens morder med en traditionel turkmensk formulering: 'Du spiste barnets hoved', og 'Har jeg ikke sagt, at du ikke skulle give døden til barnet'. Sætningerne blev oversat forskelligt af forskellige tolke, men dommeren slog fast, at forskellene var ubetydelige.

Annonce