Indlæser...

Baggers sidste genistreg

Hvad Stein Bagger skulle på sin tur tværs over USA bliver måske aldrig opklaret, siger advokat til ekstrabladet.dk

12:00, 10. dec 2008 | David Andersen, Mikkel Selin

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • Baggers ekskones diamantsmykker på auktion Stein Bagger: Baggers ekskones diamantsmykker på auktion

Annonce

Annonce

LOS ANGELES (ekstrabladet.dk): Det er helt indlysende, hvorfor både det danske bagmandspoliti og de amerikanske myndigheder har besluttet sig for at undersøge præcis hvad det var, der fik Stein Bagger til at drøne tværs over USA i en Audi på blot fire dage, inden han meldte sig selv til politiet i Los Angeles.

Det mener i hvert fald advokat Nikki Jacobson, som fra sit kontor i Los Angeles' downtown rådgiver om immigrationsspørgsmål.

- Hvis han udelukkende kom til landet for at melde sig selv til politiet, så ville han have gjort det i New York. Der er utvivlsomt en god grund til, at han kører hele vejen fra New York til Los Angeles før han melder sig selv til politiet, siger hun til ekstrabladet.dk.

- Så du undrer dig over, at han kørte fra New York til Los Angeles?

- Hvis man vil overgive sig til politiet, hvorfor så kører tværs over landet. Selvfølgelig var der en årsag til den tur. Man kører ikke alene i en bil i fire dage bare for sjov, siger Nikki Jacobson.

Hun mener, at hvis Bagger har betalt med kontanter på alle stop undervejs, og der ikke er indbygget GPS i den Audi, han kørte i, så finder myndighederne aldrig frem til, hvor han har været, hvis han ikke selv fortæller det.

Annonce