Indlæser...

'Stein er jo bare et menneske'

- Han letter jo bare sin samvittighed. Det er et tegn på, at han er menneskelig, siger Stein Baggers forsvarer om direktørens indrømmelser af milliardbedrageriet

15:09, 12. dec 2008 | Thea Pedersen

Det er blot menneskeligt, at Stein Bagger endelig tager bladet fra munden og giver sin version af sagen, siger hans forsvarsadvokat.
(Foto. Michael Altschul/Visuel-Medie)
Det er blot menneskeligt, at Stein Bagger endelig tager bladet fra munden og giver sin version af sagen, siger hans forsvarsadvokat. (Foto. Michael Altschul/Visuel-Medie)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Her ransager Bagmandspolitiet Stein Baggers hjemmeadresse i Hellerup.
(Foto: Kenneth Meyer)
Her ransager Bagmandspolitiet Stein Baggers hjemmeadresse i Hellerup. (Foto: Kenneth Meyer)
  • Tema
  • Baggers ekskones diamantsmykker på auktion Stein Bagger: Baggers ekskones diamantsmykker på auktion

Annonce

Annonce

Reaktionerne på Stein Baggers første og hidtil eneste udtalelser om hans påståede milliardbedrageri, hans pludselige flugt fra Dubai og mystiske tur tværs over USA er mange og bliver fulgt tæt af de danske myndigheder. Ikke mindst hans forsvarer og Bagmandspolitiet.

At Stein Bager fra fængslet i Santa Fe overfor Ekstra Bladet indrømmer, at han har svindlet og bedraget, ser forsvarsadvokat Jesper Madsen blot som et plus i bogen.

- Jamen, det er klart, at sagen bliver jo noget kortere og hurtigere, hvis han indrømmer det, og vi kan få alle momenter frem. Hvis han nægter sig skyldig derimod, så er det svært at tro på, at nogen har truet ham. Men han vælger jo fuldstændig selv, hvad han vil sige og gøre, lyder det fra Stein Baggers beskikkede forsvarer Jesper Madsen til ekstrabladet.dk som reaktion på Stein Baggers forklaring.

Han vil lette sin samvittighed
- Jeg tror ikke, at hans udtalelser kan skade ham. Hans indstilling er tydeligvis at komme videre i livet og tilstå, og det er ærlig snak. Til gengæld kan det jo være en formildende omstændighed, hvis det viser sig, at han har været truet i flere år, fortsætter han.

Han er samtidig slet ikke overrasket over, at Stein Bagger endelig har valgt at tage bladet fra munden i det timelange interview.

- Det kommer som sådan ikke bag på mig, at han vælger at fortælle sin del af historien. Hvis han gerne vil lette sin samvittighed, så skal han da det. Det er jo bare menneskeligt, at boblen pludselig brister og man bliver nødt til at tale med nogen, fastslår advokaten, der endnu ikke selv har udvekslet et eneste ord med sin klient.

Stein er på rette spor
Da Ekstra Bladet aflægger visit i Stein Baggers midlertidige hjem i Santa Ana City Jail er det en ydmyg og grændende it-direktør, der forklarer:

- Jeg er lettet. Mit liv har været et helvede de sidste fire år. Jeg er blevet truet på mit eget og min families liv. Jeg er glad for, at det hele er afsløret, og nu vil jeg samarbejde med politiet, når jeg kommer hjem. Alt skal på bordet. Jeg er bare glad for, at mareridtet er overstået.

Hos Bagmandspolitiet er man imødekommende overfor den sigtede it-direktørs udmelding om sagen.

- Alle har jo ret til at udtale sig. Og det er klart, at jeg da bifalder hans udtalelser. Dem kan jeg kun være glad for at høre. Det gør det mere hensigtsmæssigt for efterforskningen og er det mest fornuftige. Så på den måde er han på rette spor, ja, lyder det også samstemmigt fra politiinspektør ved Bagmandspolitiet Jesper Friedrichsen til ekstrabladet.dk.

- Det er klart, at det stiller ham i et bedre lys, at være villig til at deltage og samarbejde med politiet og de danske myndigheder i sagen. Det er jo naturligvis perfekt og meget positivt. Men nu må vi jo høre hans forklaring, når han kommer til Danmark, afslutter han.

Annonce