Indlæser...

Stein klapper i - og flyttes

Ekstra Bladet er eneste medie, som får lov til at tale med Stein Bagger, siger han. IT Factory-direktøren blev i dag overført til nyt fængsel

22:31, 12. dec 2008 | David Andersen, Mikkel Selin

Annonce

  • Oversæt / Translate
Stein Bagger flyttede fredag ud af fængslet i Santa Ana. (Foto: AP)
Stein Bagger flyttede fredag ud af fængslet i Santa Ana. (Foto: AP)
  • Tema
  • Baggers ekskones diamantsmykker på auktion Stein Bagger: Baggers ekskones diamantsmykker på auktion

Annonce

Annonce

SANTA ANA (Ekstra Bladet): Et døgn efter Stein Bagger i et eksklusivt interview med Ekstra Bladet afslørede baggrunden for sit bedrageri og flugt fra myndighederne, klapper skandaledirektøren nu fuldstændig i over for pressen.

En talskvinde for Santa Ana City Jail, hvor Bagger har været indsat siden onsdag, oplyser, at han ikke længere er interesseret i at tale med medierne.

- Det er hans egen beslutning. Det er vi nødt til at respektere, siger talskvinden Tammy Franks til de fremmødte danske journalister.

Ekstra Bladet fik torsdag formiddag lokal tid som første dansk medie adgang til den tilbageholdte it-direktør, som i et timelangt interview i besøgscellen under arresthuset undskyldte sine handlinger.

- Den eneste grund til, at han ville tale med Ekstra Bladet, var, at han var bekymret for sin kone og datter. Nu, når han ved, at de har det godt, ønsker han ikke mere opmærksomhed fra medierne, siger Lory Haley fra US. Immigration & Custody Enforcement (ICE).

Samtidig blev Stein Bagger fredag formiddag overført til et ukendt sted, oplyser en fængselsfunktionær i Santa Ana City Jail. Det vides ikke, om han er på vej til et andet fængsel, eller om han kunne være på vej hjem til Danmark.

Bagger var efterlyst af den internationale politimyndighed Interpol, da han lørdag meldte sig selv til politiet i Los Angeles. Han er nu i de amerikanske immigrationsmyndigheders varetægt og venter på udlevering til Danmark.

Annonce