Indlæser...

Konen: Steins forklaring ny for mig

Stein Baggers kone Anette Uttenthal har via Ekstra Bladet fået kontakt med sin fængslede mand i USA

09:31, 13. dec 2008 | Annelise Pedersen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Anette Uttentahl har via Ekstra Bladet fået oplysninger, så hun kan komme i kontakt med sin mand. (Arkivfoto: Sigrid Nygaard)
Anette Uttentahl har via Ekstra Bladet fået oplysninger, så hun kan komme i kontakt med sin mand. (Arkivfoto: Sigrid Nygaard)
  • Tema
  • Baggers ekskones diamantsmykker på auktion Stein Bagger: Baggers ekskones diamantsmykker på auktion

Annonce

Annonce

Fem års ægteskab. Alligevel er der meget, der tyder på, at hun overhovedet ikke kendte sin mand.

I hvert fald hævder Anette Uttenthal nu overfor Ekstra Bladet, at hun ikke kan genkende den virkelighed, som hendes mand Stein Bagger fortalte om i det eksklusive interview med Ekstra Bladet i Los Angeles i går.

- Der er meget af det, han er citeret for, der er helt nyt for mig, og som jeg i øjeblikket hverken forstår eller kan forholde mig til, siger Anette Uttenthal.

Det er formentlig nyt for Anette Uttenthal, at Stein Bagger påstår, at han har levet et liv i frygt.

At han i de sidste fire år er blevet truet med våben op mod 30 gange og presset ud i økonomisk kriminalitet.

De eneste nyheder hun har fået om sin mand, har hun kunnet læse i avisen. Senest i går, da han i Ekstra Bladet sendte en hilsen til hende efter to ugers tavhed.

- Jeg takker for din hilsen, der via Ekstra Bladet er kommet fra Stein. Den er jeg selvfølgelig glad for, siger hun.

Læs mere i Ekstra Bladet i dag om hustruen. Om rockervennen, der nu er opsagt. Om svensk politi, der går ind i Bagger-sagen og meget mere ...

Annonce