Indlæser...

Hvem skal forsvare Bagger?

Fængslet har skiftet Stien Baggers forsvarer ud - men det har Lyngby Ret ikke, siger den hidtidige, Jesper Madsen

13:42, 17. dec 2008 | Kate Bluhme

Annonce

  • Oversæt / Translate
Advokat Jesper Madsen er fyret - eller er han? (Foto: Mogens Flindt)
Advokat Jesper Madsen er fyret - eller er han? (Foto: Mogens Flindt)
  • Tema
  • Baggers ekskones diamantsmykker på auktion Stein Bagger: Baggers ekskones diamantsmykker på auktion

Annonce

- Det hele er kaos lige nu.

Sådan lyder det her til eftermiddag fra advokat Jesper Madsen. I går var han Stein Baggers forsvarer - i dag blev han ifølge RadioNyhederne nægtet adgang til Vestre Fængsel, da han kom for at tale med sin klient.

Men selvom der tilsyneladende er blevet sat et nyt navn på Stein Baggers forsvarer, så har Lyngby Ret stadig Jesper Madsen på listen som beskikket forsvarer.

Fængslet siger intet
- Lyngby Ret har ikke beskikket en anden, men alligevel har Vestre Fængsel sat et andet navn på. Det har jeg aldrig oplevet før, siger Jesper Madsen, der lige nu prøver at rede trådene ud i sagen.

- Jeg hørte fra Baggers kone i går, at hun ville have en anden advokat til ham, men da det jo er ham, der bestemmer, ville jeg tage ind i fængslet for at snakke med ham i dag. Og der blev jeg så afvist, forklarer han.

I går fortalte erhvervsadvokat Lars Kjeldsen, at han var blevet bedt om at overtage rollen som Baggers forsvarer - en rolle, han takkede ja til.

Vestre Fængsel ønskede her til eftermiddag ikke at kommentere sagen.

Annonce