Indlæser...

Bagger om afpresning: Jeg betalte kontant

Mystiske udlændinge bag afpresning, påstår Stein Bagger - pengene kan ikke spores elektronisk, da kontanterne skiftede hænder på god gammeldaws gangstermanér

07:01, 19. dec 2008 | Niels Pinborg, Bo Elkjær

Annonce

  • Oversæt / Translate
De folk, som truede ham er 'etniske personer' fra Pakistan eller Tyrkiet. (Foto: Los Angelos Police)
illedtekst: Ifølge Ekstra Bladets kilder er det en meget mystisk forklaring, Stein Bagger er kommet med. foto: michael altschul foto: michael altschul
De folk, som truede ham er 'etniske personer' fra Pakistan eller Tyrkiet. (Foto: Los Angelos Police) illedtekst: Ifølge Ekstra Bladets kilder er det en meget mystisk forklaring, Stein Bagger er kommet med. foto: michael altschul foto: michael altschul
  • Tema
  • Landsret skærper straf i amfetaminsag Hells Angels: Landsret skærper straf i amfetaminsag

Annonce

Annonce

Glem alt om kriminelle bander og rockere, der tæsker løs, hvis de ikke får ret.

De personer 'tæt på Stein Bagger', der truede ham til at begå milliardsvindel, hører slet ikke til i den del af underverdenen. Derimod er de en gruppe mystiske mænd af fremmed herkomst, som ingen er i stand til at identificere.

Sådan lød i hvert fald Stein Baggers egen forklaring under maraton-retsmødet i Lyngby i tirsdags.

Retsmødet foregik bag lukkede døre. Det vil sige, at intet må slippe ud derfra. Alligevel kan Ekstra Bladet i dag ved hjælp af kilder stykke forløbet sammen. Ingen ønsker i sagens natur at lægge navn til.

Etniske personer
Under afhøringen fastholdt Stein Bagger , at han var blevet truet til 'det hele'. Netop sådan var hans forklaring, da Ekstra Bladet interviewede ham i fængslet i Los Angeles. Da hed det sig, at det var personer tæt på Stein Bagger - også fysisk - der stod bag afpresningen. Det førte til spekulationer om Hells Angels' rolle, fordi Bagger var tæt knyttet til gruppen via sin bodyguard. Bagger hævder nu, at det intet har på sig.

Han påstår, at han ikke kan identificere de grupper af 'etniske personer', der truede ham. Det er aldrig lykkedes ham at komme så tæt på dem.

Da han blev spurgt, om han kunne komme tættere på, hvem de var, var svaret nej. I hele forløbet har Stein Bagger ikke hørt et navn eller set en bil eller et sted, der kan hjælpe bagmandspolitiet på sporet af de påståede bagmænd.

Betalte kontant
Og de lader sig heller ikke spore af elektroniske aftryk. For Stein Bagger hævder, at ingen af de penge, som er gået til underverdenen, er overført til hemmelige konti på tropeøer med skattefrihed. Når forbryderne skulle have penge, foregik det på gangstermaner - med store tykke bundter af kontanter, der skiftede hænder i nattens mulm og mørke.

Stein Bagger ved tydeligvis ikke, at Ekstra Bladet tidligere har afsløret, at en stor del af den ulovlige formue, der er forsvundet ud af IT Factory, er røget til samarbejdspartneres firmaer i for eksempel Hongkong. Her har hans ekskone Martina Bagger og den svenske forretningsforbindelse Mikael Ljungman firmaer, der har modtaget større summer.

Kilder, der overværede grundlovsforhøret, kalder da også Stein Baggers forklaring 'ganske utroværdig' og vurderer, at det givet ville være umuligt at hæve så store beløb uden at vække opsigt.

Skulle Stein Bagger have overført 1,2 milliarder kroner i 1000-kronesedler, ville det svare til tre paller med penge.

Læs mere om Bagger-sagen i Ekstra Bladet i dag.

Annonce